Dette er brød ligner og smager som almindeligt rugbrød
Som erstatning for almindeligt rugbrød bager jeg et par gange om ugen nogle super skønne brød i rugbrødsforme og nu vil jeg dele med dig hvordan jeg gør.
Jeg håber, at du på den måde kan få en bedre fornemmelse end ved bare at få en opskrift. Jeg har altid en opdateret bagekasse. Det vil sige en lækker kasse fyldt med forskellige frø, gryn og kerner i glutenfri kvalitet samt en lille kaffekværn.
Glutenfri rugbrød
Til et enkelt madpakkebrød bruger jeg 7 dl vand – jeg bager altid to ad gangen og gemmer et brød i køleren…de skal nok blive spist. Til et brød bruger jeg ¼ pak økologisk gær.
Alt efter hvor groft jeg vil have det, kværner jeg det meste….husk dog aldrig at kværne hørfrø, da de indeholder meget omega 3, som måske vil harskne hvis frøet er åbnet, iltet og har fået fået lys og varme.
Der er lidt uenighed på dette punkt. Nogle studier viser, at så længe der ikke er tale om ren presset olie, men et kværnet frø, så er der stadig en beskyttelse, der gør at olien ikke harskner.
Græskarkerner kan man også diskutere om hvorvidt de kan tåle denne behandling.
Ingredienser
Mængdemæssigt skal du bruge: 7 dl Vand røres med ¼ pk gær og en spsk chia frø eller husk/loppefrøskaller og står og gelerer i nogle minutter. Heri røres 1 tsk uraffineret salt….og mit meget uøkologiske fif er et par dråber malt eller kulør hvis brøet SKAL ligne rugbrød for a sælge…sorry men det virker. Men gør det ikke for sundheden!…
3 dl frø og kerner efter hvad du har lyst til – hørfrø, solsikker, sesam, græskarkerner, mandler, nødder,….
3 dl havregryn – hele eller kværnede.
4-5 dl mel blandet af; Kikærter, ris, boghvede, majs, quinoa mm
NB: Havregryn er i sig selv glutenfri, men kan være forurenet af andre korn i forarbejdningen – så hvis du skal være på den helt sikre side, så køb glutenfri havregryn.
Fremgangsmåde
Bland det hele sammen til en klæbrig dej med konsistens som en bedstemor underarm….er den for veltrænet bliver brødet for tørt. Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og lad den hæve i et par timer…det behøver ikke være så præcist…sådan som det passer ind i resten af dagen…min 3 timer.
Bag brødet i en varmluftsovn ved 175 grader i ca. 65 min. Prøv at mærk på det – det må ikke give for meget efter når du trykker ovenpå det. Lad det afkøle på en rist og opbevar det i køleskabet.
Det sætter sig og bliver mere skærevenligt dagen efter. Kan varieres i det uendelige.
Hvis du trænger til lidt sødt, så prøv den her glutenfri chokoladekage eller glutenfri muffins med blåbær.
ENJOY
Vil du med på listen til at modtage emails fra Katrine Juul med artikler, events og kursustilbud mm?
Ser lækkert ud, men lidt misvisende at putte havregryn og byg i et glutenfrit brød. Det kunne da godt skabe en uheldig situation, hvis en velmenende vært havde bag brødet til en allergiker.
Kære Trine
Tak for dit grundige øje…Du har helt ret, byg skulle ikke have sneget sig ind der!
Mht havregryn, så er de faktisk i sig selv glutenfri, men kan være forurenet af andre korn i forarbejdningen.
Man kan derfor købe helt glutenfri havregryn, hvis man skal være på den sikre side.
Mange hilsner Katrine
Hej igen.
Det var så lidt. Jeg er klar over det med havren, men det er ikke alle der er det, så det er super fint, som du gør opmærksom på det i opskriften nu:) Så kan der ikke ske allergiske katastrofer;)
Hilsen Trine
Hej, jeg har netop prøvet dit rugbrød, og jeg må sige, at det er blevet meget underligt klægt, på trods af at det har fået hele to timer i ovnen. Er det noget, du har haft problemer med? Brødet ser jo skønt ud på billedet, så jeg undrer mig lidt…
Kære Josefine
Øv, det var da ærgerligt at brødet blev klægt indeni.
Det er altid lidt sværere at justere et brød bagt på glutenfri korn og kerner end et alm hvede eller rugbrød, da de forskellige mel suger forskelligt også alt efter hvor fint du har kværnet det og hvordan du lige sammensætter.
Jeg må sige, at jeg ikke har været ude for det med to timer i ovnen og stadigt klægt….hmm. Og jeg har hørt en del fine tilbagemeldinger – så det skal også nok lykkes for dig, hvis du gider lege lidt med det. Det er jo mere en fremgangsmåde end en helt færdig opskrift,
Hvis det var mig, ville jeg prøve igen og så tage en anelse af vandet fra og sørge for at melet er godt kværnet til at suge det. Konsistensen når jeg putter det i forme skal være sammenhængende men blød – ikke flydende.
Du kan evt bruge et stegetermometer og tjekke kernetemp, der gerne skal være ca 98 grader når det er færdigt.
Held og lykke – lad mig høre hvordan det går.
Hej Katrine
Det lyder som et dejligt brød, hvor stor en brødform benytter du?
Anja
Hvad gør du med de ingredienser der skal udgøre “mel”?? Kværner du dem bare rå??
Kære Lone
Ja, dem kværner jeg til mel fra rå tilstand – eller køber det færdigmalet.
kh Katrine
Super lækker opskrift! Har bagt rugbrødet et par gange, og det er blevet rigtig lækkert. Dog synes jeg, at jeg kæmper lidt med at få en god smag i brødet – kan man tilføje noget, for at give lidt smag? Jeg har eksperimenteret lidt med noget hjemmelavet maltsirup, som har hjulpet en lille smule.
Vil også høre, om brødet er fryseegnet?
Tusinde tak for gode opskrifter!
Hilsen Julie
Kære Julie
Dejligt at høre at det fungerer godt for dig.
Du kan sagtens tilsætte forskellige smagsgivere som f.eks lidt knust anis eller kommen, hvis du bryder dig om det. Hvis det er den originale rug smag du efterlyser, så er den jo lidt svær at efterligne helt, men jeg synes at knuste nødder giver en dejlig rund smag. Og sesam – du kan evt riste nødder og kerner kort på panden inden, da du så vil trække flere dybe smagsnuancer ud af dem.
Jeg har ofte lavet to brød ad gangen og frosset det ene. Dog synes jeg, at det kan have tendens til at smuldre lidt mere.Jeg synes, at det er bedst uden frost.
Ønsker dig en god dag
Katrine
Hej Katrine!
Jeg har lige set din opskrift, og tænker, at jeg vil prøve den!
Hvor meget plejer din dej at hæve? Og hvor store bageforme bruger du?
Hilsen
Michelle
Hej Michelle
Det lyder da dejligt. Jeg plejer at bruge alm smurte rugbrødsforme og hælde dejen direkte til hævning i dem. De hæver ca dobbelt op synes jeg. God fornøjelse.
KH Katrine
Hej 🙂
Er det nødvendigt at komme ris i ??
Vil nemlig gerne prøve din opskrift, men må ikke spise ris.. så tror du jeg kan erstatte dem med noget andet ??
Mvh. Malene
Hej Malene
Du behøver bestemt ikke bruge ris. Når jeg skriver “4-5 dl mel blandet af; Kikærter, ris, boghvede, majs, quinoa mm” Så er der frit slag imellem hvad du har lyst at bruge af “korn”. Det er blot, at de har ca samme tørhedsgrad og dermed sugeevne modsat f.eks frø med større fedtindhold.
Rigtig god fornøjelse
KH Katrine
Mon ikke jeg kan erstatte havregryn med hirseflager? Vores datter tåler ikke havre. Desuden tåler hun eller ikke mandler, hasselnødder, solsikke, græskarkerner og hør-og sesamfrø. Så kan jeg erstatte de 3 dl frø med andet? Det er noget af en udfordring at bare glutenfrit uden nødder og æg ( som hun heller okke tåler). Vi er i opstartsfasen og leder lige nu efter opskrifter. Takker på forhånd.
Hej Sara
Jeg har ikke prøvet at erstatte med hirseflager, men jeg synes, at det lyder fornuftigt nok, når man tænker konsistens.
Hvad kunne du tænke dig at skifte frøene ud med? Pointen med dem er også deres olieindhold.
Hvert fald tror jeg så, at du skal have noget geledannende i også.
Det lyder som en ordentlig omgang for jer – men det skal nok blive rigtig fint når I har fundet jeres facon.
Der er ikke andet for end at lege med det. Lad mig høre hvis du finder nogle gode erstatninger.
De bedste hilsner Katrine
Hej Katrine
Tusind tak for en super dejlig let opskrift. Har prøvet at bage stenalderbrød, men synes de er for grove, de er bedst ristede som snack. Din opskrift bliver som et grovbrød der kan erstatte alm. rugbrød. Tak
VH Jette
Kære Jette
Tusind tak for din besked – hvor er det dejligt at høre 🙂 det glæder mig
KH Katrine
Kære Katrine Juul
Jeg tænker hvordan ser en klæbrig dej med konsistens som en bedstemor underarm….
ud ?
Din beskrivelse og bemærkning er temmelig nedladende og upassende overfor bedstemødre.
Vh
Bedstemor som er veltrænet og uden en klæbrig dej og konsistens som underarm 😉
Så håber jeg bare, at jeg får arme ligesom dig, når jeg bliver bedstemor 😉
Hej, du skriver brødet skal hæve et par timer, som man kan få det til at passe,
senere står der min. 3 timer, mener du max ?
MVH Irma
Kære Irma
Jeg vil mene, at det nok har brug for at hæve mindst tre timer, men hold øje med hvornår det er hævet godt op. Du kan se luftboblerne i dejen og en spændstig overflade.
KH katrine
Hej Katrine
Jeg har bagt brødet to gange og er vild med smag og konsistens.
Jeg har brugt øl og mælkesyrekapsler samt valnødder, lidt mere salt og kokospalmesukker.
Giver rigtig god smag
MEN ☺️ Der bliver et hulrum midt i brødet….. Har du et bud på hvorfor ?
Anden gang jeg bagte, prøvede jeg alm ovn og 200 grader istedetfor varmluft. Og sprøjtede brødet med vand, for at det ikke skulle danne skorpe for tidligt, men men stadig hulrum. Øv for ellers et rigtig lækker brød og nemt at bage.
Hej.
Tak for en super god opskrift, har tre børn og inkl. Mig selv som hverken tåler gluten og laktose, og de skal jo leve som normalt som muligt i skole og bh og vuggeren, så er det skønt at de nærmest kan leve normalt. Tusinde tak for at dele din viden… Du gør mit liv som mor meget bedre tak igen
Kære Charlotte
Tusind tak for din feedback – hvor gør det mig glad.
Ønsker dig en smuk dag
k
Hej har lige sat din dej til hævning og den ser allerede Super lækker ud. jeg er lidt interesseret i hvordan du bruger risene, har du en maskine til at måle dem, eller hakker du dem i foodprocessoren eller bliver de tilberedt først.
Vh Cecilie
Mht malt:
Der er gluten i malt.
Kender du evt et smagsgivende substitut for malt ?
Hejsa,
bare for at være på den sikre side inden jeg smider det lækre brød i ovnen – er det 175 på varmluft??
Vh Ditte
Jeps Ditte – god fornøjelse
Når nu vi er ved det er malt heller ikke glutenfrit, man må derfor heller ikke drikke. Glæder mig til at prøve dit brød hilsen Pia
Hej,
Lyder som en dejlig opskrift. Når du taler om at kværne de forskellige ting til mel, mener du så ukogte, hårde ris og kikærter? Vil bare være på den sikre side 🙂
Vh
Hej
Jeg har nu bagt dit brød flere gange og fungerer rigtig fint for mig. Nu skal jeg blot til at justerer indholdet da jeg ikke mere må få mandler, men har fået hørfrø tilbage. Ja det er en jungle når man skifter hele tiden 😢. Det jeg blot ville sige var at jeg køber noget blæksprutteblæk og farver brødet med. Det giver ingen smag. Ikke så brunt som rugbrød, men gråsort – så slipper man for kulør 😜
Tak for en god opskrift
Pia
Hej Pia
Tak for ordene -sikken et godt fif
KH Katrine
Hej Katrine
Tak for en dejlig opskrift.
Jeg har kun prøvet det en gang, og det blev ret godt.
Dog havde jeg ikke set at det ikke er så godt til frost og det brød som har været frosset, smuldrer totalt.
Nu tænker jeg… rugbrødsdrys? 🙂
Ved du om man kan og i givet fald hvordan?
Kære Linda
Det lyder da som en super god ide
kh katrine
Hej Katrine. Jeg har nu bagt dit brød mange gange og det er FANTASTISK
Det har været svært at finde en opskrift, der faldt i min datters smag, men det må jeg sige at din gør 😜
Jeg giver det også ca. 1/2 time længere i ovnen end opskriften siger, så bliver det bedre.
Jeg rister også tit skiverne enkeltvis, det giver den skønneste nødesmag..
Kh. Heidi
Kære Heidi
Tusind tak – dejligt at du har haft glæde af opskriften, det er ikke altid så nemt lige at finde “smagen” så det er jo skønt hvis datteren din er med på den ! Jeg har også brugt den mange gange. Oh ja ristning er skønt!!
God ide med chiafrøene – det vil jeg prøve
kh katrine
PS. Jeg bruger også både en spsk. siafrø og en spsk. fiber husk, så bliver det s…. godt 😜 Heidi
Hovsa, sådan staves siafrø jo ikke 😱 Pinligt, men sådan, chiafrø 😂
Tak for en god opskrift. Endelig har jeg fundet et rugbrød min søn kan lide. Jeg kæmper også lidt med at få smag nok i. Vil prøve med maltsirup som en foreslår. Jeg putter en revet gulerod i og lidt flere kerner. Til gengæld har jeg god erfaring med at fryse. Når rugbrødet er bagt venter jeg til næste dag. Skærer det i skiver og fryser 4 skiver i hver pose. Det passer med det antal dage rugbrøddet kan holde sig lækkert. Da det kun er min søn der spiser det, er det en optimal løsning for os. Mit næste skridt er at forsøge at lave en surdej af dejen. Måske kan det give mere “rugbrøds-smag” hvis der kommer sur-dej i. Tak for en god side.
Hej igen.
Nu har jeg forsøgt mig med surdej fra det rugbrød jeg bagte sidst. Det fungerer fantastisk. Nu smager det mere af rugbrød 🙂
Kære Henriette
Ej hvor godt at høre. Super god ide at lave det til surdej…det vil jeg også prøve. Tak for din feedback.
kh katrine
Hej Henriette, hvordan har du lavet surdej af dejen? Er stor fan af surdejsbrød, men har ikke prøvet det i den glutenfrie version.
Hej vil bare høre hvordan du laver surdej af dejen ? Vh Jeanne
Ja det ser lækkert ud, men hvorfor har du ikke listet ingredienserne op. Det giver total forvirring at man skal lede efter dem nede i teksten.
Tusind tak for opskriften. Brødet blev fantastisk godt og smager bedre end andet glutenfrit brød, jeg har prøvet at bage.
Tak for lækker opskrift, der blev til så lækkert et brød! Tilsatte tørrede tranebær 😁👍🏻 Og rettede til 1 spks chai + 1 spsk husk. Uhm!
Blender du bare de rå kikærter ?
Hej
Jeg bagte dit brød igår. Det så fantastisk godt ud da jeg tog det ud af ovnen, men det var klægt indeni. Jeg har skåret det over idag og skorpen var sprød og hel men faldet sammen inden i. Dog smager det godt, så nu har jeg sat et nyt brød til hævning. Skal det tildækkes og prikkes inden det sættes i oven. Jeg har det stående på køkkenbordet, er det varmt nok? Jeg syntes det er en udfordring at bage glutenfri brød, men jeg e blevet lidt træt af stenalderbrød.
Jeg bruger glutenfri tørgær, kan det gøre en forskel?
Kære Tove
Jeg har enkelte gange oplevet det samme – prøv med et stegetermometer og en kernetemp på 97 grader. De andre ting du nævner burde være ok
Tak for din kommentar – jeg håber at du får et dejligt brød ud af det.
kh katrine
Hej
Tak for dit svar. Jeg bagte brødet igen igår og det blev godt. Jeg vil helt sikkert fortsætte med at bage det. Jeg lod det hæve i 2 timer, prikkede det og fugtede det med vand. Super dejligt brød. Jeg brugte havremel og boghvedemel, men vil eksperimentere med andre melsorter også. Tak for en dejlig opskrift 😊
Kære Katrine
Mums det er så lækkert dit brød. Prøvede det forleden. Frøs noget af det ned og tog det op igen og det er stadig lækkert!
Tak
Kh Nana
MEGA lækkert rugbrød – jeg tilsatte 1/2 tsk xanthan gum – det var super!
Hej Katrine.
Vi er lige begyndt og bage dit rugbrød og er vilde med det. Men har bagt en del til fryseren og de smuldre totalt når man skærer en Skive af dem til stor irritation for vores 3 årige. Kan de ikke tåle at fryses?
Mange hilsner fra Linda
Jeg har lige bagt det, og det blev helt perfekt. Af mel brugte jeg en blanding af kikærte-, yams- og majsmel. -og en god klat sovsekulør.
Kære Kristine
Sikken en god ide med yams – det vil jeg da også prøve <3
Hej Katrine
Af opskriften ser det ud til, at der bliver et brød af 7 dl vand og 11 dl tørre ingredienser. I mine ører lyder det af meget, så har jeg misforstået noget og er opskriften til to brød i stedet? Hvor stor form bruger du?
Hilsner fra Janne
Kære Janne
Jeg bruger to almindelige rugbrødsforme. Ved ikke lige hvad str. det er beklager,
God fornøjelse.
KH Katrine
Hej Katrine
Passer portionen kun til et brød og hvad størrelse form bruger du?
Hej Katrine
Lader du dit rugbrød hæve ved stuetemperatur eller i køleskabet? 🙂
Mvh Sofie
Kære Sofie
Det hæver ved stuetemp. Mulighvis det også kan stå på køl natten over, men jeg har ikke prøvet det.
God fornøjelse
kh katrine
Elsker det brød 😁 så lækkert og let at lave 😋
Kære Britta
Hvor er det dejligt at høre. Tak for din feed back og rigtig god fornøjelse.
Kærligst Katrine
Jeg er uendelig glad for, at jeg, lidt tilfædligt faktisk, faldt over din opskrift! Jeg er bosat i Australien og én ting, som er svær at undvære, udover familie og veninder naturligvis, er altså rugbrød! Opskriften er uendelig værdsat her 😁
Hov så først din kommentar nu Sandra beklager <3 Men hvor skønt at du har glæde af rugbrødet. Håber alt vel i Australien.
Hej.
Jeg undrer mig over du foreslår malt, da det som regel er fra byg.
Mvh. Carsten.
Hej Katrine. Det er vældig godt, det glutenfri rugbrød, men jeg kan ikke få det til at hæve. Jeg har lige prøvet med dobbelt portion gær. Hvad kan der være galt?
Hej Katrine
Er opskriften til 1 brød i rugbrødsform?
Kan HUSK/chiafrø erstattes af hørfrø?
Mvh Jette
Tak for en dejlig opskrift ☺️
Lige meget hvad man har i skabet, kan man altid trylle et lækkert brød frem.