Nemme og sunde glutenfri muffins
Glutenfri muffins er en rigtig fin lille godbid – både til eftermiddagskaffen og til madpakken. Da de hverken indeholder sukker, gluten eller mælk i er de velegnet til de fleste allergikerer.
Til gengæld er de fulde af bananer, kokos, mandler og bær, som er super sunde og gode råvarer du med god samvittighed kan byde din krop.
Denne opskrift giver ca. 16 stk glutenfri muffins.
Ingredienser til glutenfri muffins
250 g Blåbær – gerne 1 pose frosne og helst ikke for store
2 Bananer
100 g Kokosolie
4 Æg
5 spsk Sirup – ahorn eller daddel – eller honning
3 dl Mandelmel – eller mandler du lige kværner i en kaffekværn.
3 dl Havremel – eller havregryn du lige kværner i en kaffekværn.
2 tsk Bagepulver
NB: Havregryn er i sig selv glutenfri, men kan være forurenet af andre korn på mølleriet. Hvis du skal være på den helt sikre side, så køb glutenfri havregryn, der er høstet, valset og pakket under helt egne forhold.
Fremgangsmåde
Mos bananerne med en gaffel eller put dem i en foodprocessor. Til sæt blødgjort/smeltet kokosolie og sirup og pisk det sammen med æggene.
TIP: Hvis du kører det hele i en foodprocesser bliver bananerne meget flydende og suger en del mel…Hvis du moser dem med en gaffel kan du godt trække en dl af tørstoffet fra ..altså mandel eller havremel
Rør mandel-, havremel og bagepulver. Vend til sidst blåbærrene i og fordel dejen i muffinforme.
Bages ved 200 grader i ca. 30 min.
Lad dem køle helt af.
ENJOY
Vil du med på listen til at modtage emails fra Katrine Juul med artikler, events og kursustilbud mm?
Hej
Kan man bruge en anden slags olie, fx rapsolie, i stedet for kokosolie?