+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk

Det føltes som om min hjerne var ved at brænde sammen pga stress symptomer

Kender du det?

Kalenderen er booket med aftaler – dejlige spændende opgaver, jeg selv har sagt ja til, velvidende at det hele er lidt tæt.

Oven i det kommer en stor ombygning på huset, så vi havde sovet alle mand i stuen i flere måneder….Og det var efterhånden blevet en smule tæt og knap så helhjertet, når jeg bedyrede over for venner, at det var super hyggeligt at lege spejderlejr i samme rum, som også havde funktion af entre, køkken og stue.

Oven i købet havde vi to børnefødselsdage og en konfirmation midt i det hele…..

Åhh…Alt sammen skønne ting – men også alt sammen noget, som krævede mit nærvær og opmærksomhed…krævede MIG.

IMG_0144Fåk…var der rødt?

Jeg kørte konsekvent 20 km/t mere end man måtte på vejene….og tog mig selv i at træde bremsen i bund uden at koble ud, inden jeg kom i tanke om, at det var i sidste uge, at jeg lånte mandens bil med automat gear.

Jeg glemte langsomt at lave min morgen yoga….jeg glemte at meditere…til sidst glemte jeg helt at sove.

Jeg mødt op til min tid hos tandlægen, der undrende kiggede på mig og sagde, at det var da først i næste måned. Min lunte blev langsomt men sikkert kortere og en dag græd min søn og sagde at han gerne ville have sin gamle mor tilbage.

Fåk, fåk, fåk….Men ja, han havde ret. Så jeg gav ham et knus og satte mig ud i min gyngesofa i haven og mærkede efter.

Mærkede vinden i ansigtet. Mærkede at det suste i ørene. Mærkede mit cortisol niveau banke rundt i kroppen. Satte fødderne ned i det grønne græs og nød at mærke jorden. Mærke jordforbindelsen..Jeg kiggede rundt i haven og opdagede hvor meget det var grønnedes og hvilke knopper der var ved at springe ud… Jeg hørte fuglene synge og så en sky glide over himlen i en rejse mod vest.

Jeg besluttede at give omsorg til mine stress symptomer

Da jeg sad der i min gyngesofa besluttede jeg to ting. For det første, at jeg ville komme tilbage til mig selv i en afslappet udgave. For det andet, at jeg ville gøre det ved at give mig selv al den omsorg der skulle til.

Ved at give mig selv kærlig omsorg og pleje istedet for dårlig samvittighed og offerrolle, var jeg allerede godt på vej ud af den låste tilstand. Jeg var blevet opmærksom på tilstanden. Jeg havde accepteret, at sådan var det lige her og nu inden i mig. Og jeg havde besluttet hvor jeg ville hen.

Stress symptomer i kroppen er tegn på et overophedet nerve- og hormon system. Kotrvarrigt stress, hvor adrenalin og noradrenalin frigives fra binyremarven er konstruktivt og vigtigt som en del af at kunne præstere i hverdagen. Men hvis tilstanden varer ved for længe stiger niveauet af  stress hormonet cortisol fra binyrebarken i kroppen og det er ikke sundt.

Med langvarrige stress symptomer i kroppen kører du hele tiden på det sympatiske nervesystem, der er beregenet til farlige situationer, hvor du skal have meget energi til at kæmpe eller flygte.  Du lukker ned for hvile og fordøjelse, for at bruge energien på det farlige. Kort sagt er der ubalance i kroppens fine balance af nedbrydning og genopbygning…Og du er nu ved at nedbryde kroppen.

Kroppen og hjernen har brug for at komme tilbage til en tilstand af fred.

En tilstand hvor, det parasympatiske nervesystem kan give kroppen ro til at restituere og fordøje.

Typiske stress symptomer, som du skal være opmærksom på er:

Ændret søvnmønster, søvnmangel, hovedpine, nedsat immunforsvar – hyppige infektioner, mave og fordøjelses problemer, vejrtrækningsproblemer, hurtig eller uregelmæssig hjertebanken, svimmelhed, øget følsomhed overfor lyde og lys, manglende sex lyst, hukommelse- og koncentrations besvær, mere irritabel og kortere lunte, svært at håndtere kritik – let til gråd, ubeslutsom, humørsvingende, handlingslammet, presset, skyldfølelse, lavt selvværd, modløs, angst og depressiv.

Vær opmærksom på at alle symptomer kan betyde noget andet, men kontakt din læge hvis du føler dig ramt af beskrivelserne, stress kan være meget alvorligt hvis ikke man gør noget ved det i tide. Vær også opmærksom på, at der er flere faser af stress og sidst i indlægget får du et link til stressforeningens test.

IMG_0828

 

Søvn er guld værd for din krop

Det allerførste nørdvendige skridt mod balance, var at hjælpe kroppen og hjernen til at sove. Som sundhedsnørd så ved jeg, at kroppen bruger aminosyren tryptofan til at danne hormoner. Om natten, når det er mørkt, omdannes tryptofan til melatonin, som hjælper kroppens hvile og søvn. Om dagen i lyset omdannes tryptofan til serotonin, som er kroppens glædes hormon. Til denne proces bruges b-vitaminer, jern, zink og magnesium.

Tryptofan kan man spise sig til  både bedre, billigere end med sove- og lykke piller. Tryptofan findes i mange frø, kerner og kød. Især græskarkerner har et højt indhold af tryptofan. Så en håndfuld græskarkerner inden sove tid sammen med en banan og igen om morgenen hjælper kroppens hormonbalance.

Man kan også købe græskarkerne som er kværnet til pulver i produktet ZenBev….et naturligt tilskud, som opløses i vand og smager af kakao.

Det er vigtigt at spise mange gode kulhydrater og essentielle olier. De madvarer, der indeholder tryptofan indeholder nemlig også andre aminorsyrer, der vil konkurrerer om at komme ind i nervecellerne.

Ved at spise gode kulhydrater, der stimulere insulinproduktionen, kan man faktisk få bundet de konkurerende aminosyrer og ført dem til muskelcellerne. Tryptofan er den eneste der ike bindes til insulin og den kan derefter føres til nervecellen om omdannes til melatonin eller tryptofan. Smart ik?

Jeg vil dog ikke anbefale en egentlig kostomlægning midt i en stress tilstand, da det i sig slev kræver meget.

Ahh…hvor helt igennem himmelsk første gang jeg igen vågnede udhvilet efter en god nats søvn uden flere vågne timer, hvor tanker og ideer fyldte mit hoved. TAK….Jeg havde helt glemt hvor lyksagligt det er at være udhvilet.  Søvn er guld værd for din krops genopladning og ungdommelighed.

Jordforbindelse gør dig yngre

Da jeg sad der i min gyngesofa med fødderne på jorden, kunne jeg simpelt hen mærke hvor godt det var…som om at stressen rendte ud af min fødder og ned i jorden. Og guess what…. Det gør den sgu.

Nu skal du lige høre noget vildt…

Det lyder ret klamt, men vi er alle i fuld gang med at harskne. Vores krop ældes ved at harskne. Alle celler har en fedtmembran, som harskner  på grund af frie radikaler i kroppen. Frie radikaler dannes bl.a. ved cigaretrøg, forurening, ødelagte olier i vores mad og stress.

Frie radikaler er molekylder med en enlig elektron, som gerne vil binde sig til noget. De er derfor meget reaktive og hærger kroppens celler ved at oxiderer dem eller harksne dem. Antioxidanter binder sig til de frie radikaler, så de ikke ødelægger cellerne. Antioxidanter kan f. eks være c -og e- vitamin, selen og zink fra fødevarer…Husk at økologiske grønsager har op til 40 % flere antioxidanter end konventionelle.

Det vilde er, at når man går barfodet på græs og jord, tilføres kroppen negative elektroner, som parrer sig med de frie radikaler…man suger faktisk antioxidanter til sig fra jorden…Helt gratis, nemt og enda skønt.

Du hjælper altså kroppen med at holde sig ung ved at gå på bare tæer på græsset!!

En anden fordel ved en gåtur i græsset er, at det er rigtig svært ikke at være til  stede i nuet når man går rundt der. Man suges tilbage til nuet..Og det er sundt

IMG_0145Elsk livet

Op mod hver fjerde sygemelding i Danmark skyldes stress – Det er altså mange. Ved at mærke efter og lære sine advarsels signaler at kende, er det muligt at drage omsorg for sig selv i tide.

Stress kan også være en måde at passe på sig selv på, fordi der er ting som er endnu sværere at være i end strestilstanden. Så er det et andet stykke arbejde der skal til –  men lige så meget kærlighed.

Hvis du kan genkende dig selv i min historie, er der to ting jeg har lyst til at sige til dig.

For det første: Jeg ER ikke stresset og jeg HAR ikke stress. Men en stresset energitilstand har fyldt mig…
Min pointe er, at det er vigtigt ikke at identificerer sig med tilstanden, men kigge på den og accepterer den som en proces, der er resultatet af at jeg har presset mig selv for meget i et stykke tid. Det ER ikke mig og jeg kan gøre noget ved det.

For det andet: Det som jeg giver min opmærksomhed bliver min virkelighed. Opmærksomheden er som en lommelygte. Du peger din lysstråle på nogle sider af livet…det betyder ikke at de andre ikke findes, men det du vælger at oplyse, bliver centralt for din virkelighed.

Opmærksomheden er et meget magtfuldt instrument, som du kan bruge til at give retning. Brug den klogt.

Et smil i en blød stol

Efter noget tid med søvn og bare tæer kan jeg mærke at energien kommer boblende….

Jeg kan mærke hvor godt det føles, når jeg giver mig selv tid til bare at kigge lidt ud i luften… Når jeg er bevidst om at mærke, hvordan jeg har det lige nu lige her. Sidder her i min bløde stol og smiler lidt.. Ikke ad noget bestemt. Et lille taknemmeligt smil …måske over en dreng, der gerne ville have sin gamle mor tilbage..Måske over rosenknopperne, der titter frem i haven eller lyden af min søde mand der hugger brænde, så bilen kan komme ind i indkørslen igen.

Måske smiler jeg bare over livet – det er skønt at have.

Tak fordi du er med mig –  hvordan har DU det lige nu?

Her er kan du læse en artikel om symptomer på stress og hvad det gør ved kroppen samt gratis guide til hvad du kan gøre selv – i dit tempo!

Her er et link til stressforeningens test

Her er link til et gratis 5 dages online kursus i self compassion med den super dygtige Helle Laursen, som jeg virkelig kan anbefale.

 

Hvis du gerne vil have flere indlæg og opskrifter lige i din indbakke, så skriv dig op her.

Underskrift