Kender du det der med, at kroppen pludselig bliver en forræder?

Det er stadig lidt tabu, selv om halvdelen af jordens befolkning oplever det på et tidspunkt i livet. Den omvendte teenage alder. Overgangsalderen. Perimenopause.

Jeg er der egentlig ikke selv endnu, men jeg mærker de tidlige tegn og bliver nysgerrig.

Jeg tror grundlæggende at det er en smuk tid. At lægge noget hamsterhjul bag sig og tage sin dronningekåbe på. Lidt mere .. fuck jer, jeg ved godt hvordan jeg står i det her.

Men ligesom teenagetiden er en turbulent overgangstid, så møder vi det også her på den ande side. Mærker sårbarheden komme snigende og pludselig eksplodere. Forandringer i tyngdekraft og sikkerhed.

Når det er aktuelt at skrive om her, så er det fordi, at  jeg jo ikke er den eneste og fordi, at det kan påvirke helt enormt hvordan vi er med vores kropsopfattelse.

Pludselig kigger mændende ikke på samme måde.

Man kan blive lidt usynlig ved middagsbordets diskussioner.

Tyngdekraften fordobles helt selektivt visse steder.

På bestemte dage i kalenderen begynder du at græde og føle dig hudløs.

Kender du det?

I den situation kan vi nemt komme til at skælde kroppen ud og gøre den ansvarlig for livets gang. Nogen skal jo have skylden – og måske er kroppen vandt til det.

Selvkærlighed er kodeordet

I virkeligheden kan hverken du eller din krop gøre for disse forandringer. Det er meget hormonelt betinget. Det kan du læse om hos mange andre kloge koner. Her vil jeg blot bringe lidt lys ind bag scenen. Ind til der hvor det kan gøre lidt ondt. Ind til der hvor det kan trigge tidligere følelser, som du troede var overstået. Ind til usikkerheden og det feminine i forandring.

Måske havde du det i forvejen lidt stramt med din krop. Hvis I ikke var blevet gode voksenvenner, så kan det virke slemt provokerende, når den pludselig forandrer sig. Og dine følelser for den forandrer sig.

Det kan virke forræderrisk at den hænger med mulen. At den ikke kan præstere det samme.

Jeg tror måske, at kroppen her giver os en invitation til en anden dimension af livet. Jeps, vi er nødt til at bærer over med dens rynker og pergament hud. Men måske kan vi se det her som en mulighed. En invitation og en mulighed for ny styrke. For et sted i livet, hvor vi har aftjent vores værnepligt i pleaserland. Et sted i livet, hvor vi kan tage ovennævnte dronningekåbe på og være fuldt til stede i vores viden om at være ok, gode nok og mere end det. Vi står det sted i livet, hvor vores power kan stråle.

Men katrine – sådan føltes det altså på ingen måde lige nu midt i hedeture og tudeture.

Nej og til det vil jeg bare sige. Elskede ven – du har fortjent at elske din krop. At tilgive din krop. At tilgive livet, som et var engang. For at kunne træde ind i næste kapitel med rank ryg. For uanset hvilke symptomer du har her i overgangen. Uanset hvordan dine omgivelser reagerer på dig her i overgangen. Så kan du vælge kærligheden. Kærligheden til dig selv og din krop.

Når du tænker grimme ord om den i denne tid – så vær nysgerrig på om du kan finde en anden mere kærlig stemme. Mere omsorgsfuld stemme.

Hvad kan du gøre lige nu?

Noget af det fantastiske ved alderen er, at nuet bliver mere vigtigt. Det bliver vigtigt at give fylde og mening til nuet i livet. Vi ved efterhånden godt, at vi ikke kan ændre igår, uanset hvor meget vi rumsterer over fortrudte ord og handlinger. Vi ved også at imorgen aldrig kommer. Vi har kun et nu. Et eneste lillebitte nu. Som er så kraftfuldt, at det kan skabe fremtiden. Derfor at nuet så vigtigt og meningsfuldt.

Det ved vi med alderen.

Derfor kan vi lige nu blive mere fokuserede og accepterende.

Vi ved godt, at vi ikke kan være lykkelige altid og at det måske slet ikke er værd at stræbe efter. Fordi vores følelser er som en vejrudsigt, vi ser igennem vinduet. Den skifter hele tiden og vi kan kun være vidner. Vi kan lære at være med den følelsesemæssige vejrudsigt, der er lige nu. Vi behøver ikke at kunne lide den. Men hvis vi kan acceptere og rumme at være med den, som den er, så behøver vi ikke flygte ind i undgåelsesstrategier. Som f.eks overspisning, restriktioner, overtræning, alkohol, shopping mm. You name it. Vi har alle vores yndlings.

Og det er her, at jeg kommer til pointen.

Ved at kunne rumme at være med det, der er tilstede i nuet, er vi langt bedre rustet til at gennemleve og omfavne overgangsalderen.

Når vi kan være tilstede i nuet med accept og uden at identificerer os med de op- og nedturer som overgangsalderen medfører, så er vi bedre i stand til at træffe valg og handlinger, som fører os tættere på vores værdier i livet stedet for at blive fanget i hormoner og måske evt en offerrolle. Så er du psykologisk fleksibel til at imødekomme denne overgang.

Nu kommer den overskudstid, hvor spiritualitet, kærlighed og visdom kan flyde til verden.

DISCLAIMER: Hvis du syntes, at denne artikel var lige lovligt højtravende og emotionel, så er den nok skrevet på hormoner.

ENJOY

Vil du med på listen til at modtage emails fra Katrine Juul med artikler, events og kursustilbud mm?