+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Det er faktisk så nemt, så du tror det er løgn….

Bananpandekager er en superdejlig og hurtig snack om eftermiddage eller som morgenmad eller dessert. De er ret søde og behøver ingen tilsat sukker. Når bananen moses og varmes forøger du dens sødme betragteligt. Du her en hurtig snack, der er sød men samtidig fuld af protein.

Du slipper også for mel i din pandekagedej, så som sådan er det jo en fin lille glutenfri pandekage.

Eftersom at banapandekager er så søde kan de have gavn en syrlig frugtsalat eller en god vanilieis. Chokoladesauce er også skønt til.

Brug gerne de brune bananer!
De er blot modne….alle kan jo få et blåt mærke med alderen, det gør ikke noget.

Bananpandekager – sådan

Du skal bruge 1 stor banan og 2 æg. Det giver ca 4 mellemstore tykke pandekager.

Mos bananen groft eller fint efter behag. Du kan også blende den kortvarigt, men vær opmærksom på, at det hurtigt kan blive meget “vandet”.

Tilsæt æggene og piske det hele sammen med et lille drys salt. Du kan variere med også at tilsætte lidt kanel eller kardemomme.

Steg dem på en pande med smør eller kokosolie.

SÅ nemt er det……

Hvis du vil prøve en udgave, der giver dig ekstra skud tryptofan til en god søvn, så tjek denne opskrift ud.

ENJOY