+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Denne waldorfsalat er uden mælkeprodukter

Inspireret af Jens Casupis raw version af waldorfsalat har jeg leget med denne dressing.

Hvis du ikke spiser mælkeprodukter men heller ikke vil snydes for en skøn waldorfsalat, er denne opskrift et HIT. Ofte er det cashewnødder, som kan give den cremede konsistens til de klassiske mælkebaserede cremer.

Jeg synes, at den her salat har fået en skøn dyb smag, der er mere sød og fyldig end den klassiske. Den er stadig blød og cremet men uden at virke fedtet og tung.

Jamen så er der jo ingen grund til kun at spise waldorfsalat til jul vel?

Næhhh faktisk ikke 🙂

Ingredienser

4 stilke bladselleri
2 æbler
300 g grønne vindruer uden sten
100 g groft hakkede valnødder
Dressing:

200g cashewnødder
4 dadler uden sten!
2 dl æble/mangojuice – eller 2 dl ren æblejuice eller 1/2 agurk samt saften af 1/2 citron
1/2 tsk salt
Vindruer og valnødder til pynt

Fremgangsmåde

Skær bladselleri og æbler i små stykker og halver vindruerne. Vend dem sammen med de hakkede valnødder.

Blend cashewnødder og dadler til mel i en foodprocessor og tilsæt så lidt salt og juicen. Blend til en blød dressing.

Vend det hele sammen og pynt.

ENJOY

Underskrift