Denne valnøddekage fik vi serveret i en skøn olivenlund på en bjergskråning på det smukke Lesbos. Omgivet af vidunderlige hjertelige mennesker, der lever med naturen og dens præmisser. Passer og høster de græske oliven og laver smuk og sund olie.
Jeg sidder og smiler ved dette minde.
Henriette serverede denne kage til vores frokost picnic møde. En kage hvis opskrift er gået i generationer, så vidt jeg husker…og nu endte den hos mig.
En kage der smager skønt af Lesbos gavmilde nøddetræer, af gode venner og efterår.
Den smager også godt i Danmark
Ingredienser til valnøddekage
5 æg
2 dl sukker
6 dl mel
6 dl temmelig groft blendede valnødder og mandler
2 dl mælk
3 dl olivenolie
4 tsk bagepulver
2 tsk kanel/kardemomme
Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.
Blend valnødder og mandler groft.
Si melet så det bliver luftigt og hæld det i æggesnapsen.
Tilsætresten og vende det rundt.
Hæld dejen i en smurt bradepande eller 2 springforme og bag midt i ovnen ved 160 grader i ca 45 min.
ENJOY
Blev så glad da fik dit nyhedsbrev, det er så dejligt med positiv energi, som jeg trænger meget til i øjeblikket.
Dejlig opskrift på valnøddekagen, den vil jeg prøve.
Kærlig hilsen
Bente
Åh hvor dejligt Bente – tak for dine ord og hav en smuk dag