+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Hvad er bedre en skøn sommerdag end en helt enkel tomatsalat?

Denne her har fået dybde med ingefær og honning, som trækker smagen frem i tomaten og lidt rødløg til at give styrke.

Ingredienser til tomatsalat

250 g tomat eller ca en tomat pr. mand
1/4 agurk
1/2 rødløg
100 g feta
Citronsaft og skal fra 1/2 citron
Frisk revet ingefær – ca. 1 spsk efter behag
1 tsk sukker eller honning
Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Skyl alle grøntsagerne.

Skær tomat og agurk i mindre stykker og snit rødløget i tynde strimler.

Saml grøntsagerne i en skål og bland dem med feta.

Bland dressingen i en lille skål og smag den til efter dit temperament inden du hælder den over tomatsalaten.

Anret tomatsalaten smukt på et fad, hvor den kommer mere til sin ret end i en skål.

Tomatsalat smager bedst ved stuetemperatur!

Tomater har brug for både salt og sødme for at trække den skønne dybe smag af tomat frem – så sukker eller honning er vigtigt her!

 

ENJOY

Underskrift