+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Rosenkålens hemmelighed

Inspireret af et besøg på Ottolenghis resaturant i London gik jeg hjem og lavede den her skønne roesnkålssalat.

Hemmeligheden ved rosenkål er, at man ikke skal koge dem sønder og sammen. Mange har fået en dårlig oplevelse med ildelugtende kål, fordi det er blevet overbehandlet. Det er synd, for der er masser af skønne oplevelser at hente med denne smukke kål perle.

Damp dem let – eller lad helt være. Og grill dem så i ovnen til de har fået farve men stadig har bid. Se, så har du en skøn kålsalat…..hvis den da ikke bare skal være rå!

Ingredienser

400 g Rosenkål, rensede og halverede
75 g Sukker
2 Stjerneanis
4 kapsler Kardemomme – lige åbnet i toppen
1 dl Vand
1 spsk Æblecidereddike
1/2 Pomelo
200 g Skalotte løg, pillede og skåret i stykker på størrelsen med de halve rosenkål
1 Håndfuld saltede mandler
Olie
Salt og peber

Fremgangsmåde til rosenkålssalat

Kog sukker, vand, kanel og stjerneanis i et minut og køl det lidt af. Denne lage er skøn til mange grøntsager.
Skræl pomeloen fri for al hvid hinde og bræk det i små stykker. Hæld sukkerlagen over samt æbleeddiken.
Blancher rosenkål og skalotteløg i 1 min i letsaltet vand,, Tag dem op og lad dem tørre.
Vend dem i olie, salt og peber og rist dem i ovnen på en bageplade ved 220 grader i ca. 20 min. De skal være gyldne men stadig have bid. Lad dem afkøle.
Tag stjerneanis og kardemomme fra og bland rosenkål og løg med den marinerede pomelo. Pynt med saltmandler.

 

ENJOY

Underskrift