Denne rødkålssalat er ganske frisk og sprød og har samtidig appelsinens sødme og umami fra de soyaristede solsikkekerner.
Du får et skud protein fra kidneybønnerne til at give tyngde og mæthed.
Ingredienser
200 g Rødkål
2 Appelsiner (og evt lidt appelsinjuice)
En smule olivenolie
100 g Knoldselleri
75 g tørrede Kidneybønner – eller ca 1 dåse
40 g Solsikkekerner
Soya
Fremgangsmåde
Hvis du bruger tørrede kidneybønner, hvilket jeg vi anbefale dig, så lad dem stå i blød natten over og kog dem derefter efter anvisning på posen og køl dem ned. De må gerne være lune i salaten, det er kun fint. Hvis du ikke har tid, kan du fint bruge en god kvalitet dåsebønne.
Tørrist solsikkekernerne på en varm pande. Når de er ved at tage farve, så kom ca en spsk soya på og rør godt. Det vil dampe, dufte og klistre – så rør i det, indtil det er dampet ind og har sat sig som en hinde på kernerne. Så er de klar.
Snit rødkålet ganske fint – gerne på mandolinjern, hvis du har nerver til det.
Skræl knoldselleri og skær det i ganske fine stave på størrelse med tændstikker – det hedder julienne på kokkesprog.
Sådan filleterer du appelsinen:
Skær først top og bund af og stil appelsinen på et skærebræt. Skær lige så fint skrællen af, så du netop får den hvide hinde med. Du har nu en helt fin rund hindefri appelsin.
Hold appelsinen i den ene hånd over en skål, der kan opsamle saften mens du skærer. Skær forsigtigt langs den ene side af filleten/appelsinbåden – ind til midten. Skær så langes den ande side af filleten ind til midten. Du har nu en fin lille appelsinbåd uden nogle hinder.
Klem resten af saften ud af appelsinen og hæld det over salaten som dressing sammen med lidt god olivenolie. Især bønnerne har godt af lidt olie. Vend det rundt.
Hvis du ikke gider at filleterer, kan du blot skærer appelsinen i tern. Måske du så får brug for lidt ekstra appelsinjuice som dressing – blot et par spsk fulde til at væde.
Drys til sidst de soyaristede solsikkekerner ud over salaten. De er med til at give salt og umami.
ENJOY