Julesalat er en undervurderet spise
I sig selv har julesalat en bitter smag, som er skøn i selskab med andre grøntsager.
Indrømmet – det er ikke en salat jeg ville sidde og guffe alene på min frokosttallerken. Men den er fantastisk til at give en bitter dybde til helheden sammen med andre.
Samtidig er din lever vild med dens bitterstoffer.
Det her er nok nærmest en snack eller en lille forret eller hvis du er hooked – en hel frokost sammen med ristet rugbrød….Yummi.
Ingredienser
80 g Blåskimmelost
8 blade julesalat
1 moden Pære, skåret i tynde både
2-3 spsk flydende Honning
16 stk Valnødder
Fremgangsmåde
Skyl julesalatbladene og anret dem på et fad med en skive pære i hver.
Bræk blåskimmelosten i mindre stykker og fordel dem i hvert blad.
Pynt med et par valnødder i hver.
Hæld en tynd stråle flydende honning hen over snacken.
ENJOY