+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Hjemmelavede æbleskiver er en hyggelig måde og få lidt juleduft ind i stuen. Og det er ikke så svært som vi efterhånden tror.

I gamle dage puttede man æblestykker eller sveskemos indeni æbleskiverne – ja det gør man faktisk stadigvæk nogle steder som en egnsret.

Udvid konceptet og leg med forskelligt fyld

Du kan lave en almindelig sød æbleskivedej og evt også en dej til mad æbleskiver, som blot er uden så meget sukker (lidt skal der til for at give farve) og uden krydderier.

Når du så vender dine æbleskiver, kan du putte et lille stykke marcipan, nougat, sveskemos eller andet yndlingssødt indeni.

I madæbleskiverne kan du f.eks fylde lidt laks og flødeost eller skinke og cheddar eller en spinatcreme….kun fantasien sætter grænser.

Nu er spørgsmålet så, hvor drilagtig du er?

Serverer du alle æbleskiverne sammen (altså ikke mad og søde æbleskiver) eller ved folk hvad de får?

Det kan være rigtig hyggeligt at lege gætteleg og de kan også være hyggeligt for hele familien at lave sammen

Arabiske inspirerede æbleskiver

Jeg synes personligt at en skøn variant af æbleskiver er den med flydende honning og hakkede mandler. Det dufter lidt af de varme lande- gerne serveret med et par rosenblade.

 

Ingredienser til æbleskvier

3 spsk lyst rørsukker
3 æg
5 dl kærnemælk
3 spsk olivenolie
300 g hvedemel
1/2 tsk salt
1 tsk. natron
1 tsk rigtig vanilliepulver – ikke vanilliesukker
1 tsk kardemomme
Revet citroskal fra 1 citron
Smør til stegning

Fremgangsmåde

Pisk æg og sukker til en luftig æggesnaps.

Vend olie og kærnemælk i æggesnapsen.

Sigt melet luftigt og tilsæt natron, salt, kardemomme, vanilie og citronskal og vend det hele i.

Lad hvile på køl en halv time.

TIPS:

Tag ca 1/4 af dejen fra og hæld i en sprøjtepose med tyl eller blot en lille frysepose som du klipper et lille hul i det ene hjørne.

Dette skal bruges til at fylde i æbleskiverne når de vendes, for at skabe en rund skive der ikke falder sammen. Dette er det store trick, der giver flotte runde skiver.
Varm en æbleskivepande godt op og smelt lidt smør (ca 1/4 tsk.) i hvert hul og fyld dejen i til lidt under kanten.
Når dejen begynder at boble i kanten, kan du lige så stille prøve at løsne den lidt med en kødnål, eller tynd bambuspind/grillpind. Hvis den løsner, så se om den er ved at få fin farve.
Når æbleskiven er klar til at vendes, vender du den halvt, så den står lodret op.

Nu er det tid til at fylde dit yndlingsfyld i og tilsætte lidt ekstra dej, inden du vender æbleskiven helt rundt.
Du skal vende lidt rundt på den undervejs. Stik nålen/pinden i æbleskiven og se om der hænger ubagt dej ved, når du tager den ud.. Når den ikke gør det mere, er æbleskiven klar.

 

ENJOY

Underskrift