En af de nemme…
Jeg ved næsten ikke, om denne her kan komme under kategorien en opskrift eller om den er for nem. Men den er så skøn, så her kommer den.
500 g grønne friske asparges i sæson
Vendes i god olivenolie og grilles i ovnen på varmluft 220 grader i ca 20 min. Måske lidt mindre – hold øje me dem. De må gerne blive lidt gyldne men skal stadig have bid.
Lav en dressing af 1 spsk dijonsennep, 1 spsk æbleeddike, 1 spsk honning. Rør det sammen med sat og peber og hæld en tynd stråle olivenolie i indtil det tykner til en lækker creme.
Hæld dressingen over de grønne grillede asparges og pynt med høvlet vesterhavsost.
ENJOY