Gæste blogindlæg af Ida Juul Schiøtz
At man kan have en lille køkkenhave i sit køkken, selvom man bor inde mit i en by, er da fantastisk.
Med disse ord taler jeg selvfølgelig om spiring. (Selvom krydderurter i en potte også er godt!!!)
Bønnespirer er geniale. De er billige. De er sunde. De har et højt indhold af fibre og protein, og så er de lækre på alle mulige måder! . Også i sammenhænge, som jeg hverken har set eller tænkt på før.
Bønnespirer kan erstatte ris
Her i dag fandt jeg nemlig ud af, at mungbønner kan være en utrolig god erstatning for ris. Både ristet og “kogte”. Dvs. liggende i en skål med kogende vand og lidt salt i et par minutter.
Det lyder skørt, men det virker super godt!
Mung bønnespirer har i forvejen den rigtige form, og når de ristes sammen med lidt grøntsager på panden, lægger man slet ikke mærke til, at der er noget, som mangler. Tvært imod smager det herligt og spirerne er med til at give en rigtig god mæthedsfornemmelse bagefter på grund af deres rige indhold af protein og fibre.
Sådan spirer du dine egne bønnespirer
Det hjælper selvfølgelig alt sammen lige meget, hvis man ikke ved, hvordan spirer gøres.
Heldigvis er det både simpelt og billigt.
(Faktisk synes jeg, at det altid er dét, man får at vide, når det drejer sig om at lave sund mad selv, så der må være noget om det… 😉 )
Sådan laver du bønnespirer:
Dæk den ønskede mængde spirer med vand i en bøtte med låg på.
Bøtten stilles i stuetemperatur i et døgn, hvorefter vandet hældes fra.
Hernæst er det lidt en balance; Hvis spirene stilles i køleskabet, bremses spirrings-processen, men hvis de står i stuetemperatur forkortes holdbarheden.
Lad derfor spirene stå ude, indtil de er spiret nok efter dit behov. Derefter skal bøtten opbevares på køl.
Husk at skylle spirerne i friskt vand en gang i døgnet.
Næringsværdi hos rå, tørrede mungbønner
Energi | 1380 kj/330 kcal |
Protein | 23,9 g. |
Fedt | 1,2 g. |
Kulhydrater | 62,6 g. |