+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Denne skønne auberginecreme er rigtig dejlig som dip eller i sandwich. Den har fylde, styrke og sødme.

Auberginecreme stammer fra middelhavet enten i en græsk version eller i en mere krydret fra det arabiske køkken. Begge dele er skønt.

Den kan holde et par dage i køleskabet – men det er sikkert at den får lov.

 

Ingredienser

1 Aubergine skåret i tern
1/2 rød peber skåret i tern
1/2 squash skåret i tern
1 rødløg skåret i tern
2 fed hvidløg
Olivenolie/ kokosolie
en lille nip paprika
1 tsk spidskommen
2 dadler eller en udblødt figen
Citronsaft
100 g gedefriskost
En dusk frisk basilikum
evt et drys sukker
salt og peber

Fremgangsmåde

 

Svits grøntsagsternene i olie på en varm pande med hvidløg, paprika og spidskommen.

Lad det køle lidt af og blend det til en fin creme sammen med dadler, citronsaft og basilikum.

Når det er stuetemp vendes friskosten i – lad være med at blende den voldsomt så blvier den tynd! Hellere lige vende den i med en ske.

Smag til med salt, peber og evt lidt sukker og din auberginecreme er klar til servering med sprødt grønt eller brød.

ENJOY

Underskrift