+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk
Vælg en side

Argan olie fra de marokkanske berberkvinder

I Marokko vokser et smukt og sejt lille træ i varme og tørke. Træet er en truet art og må ikke fældes. Det vokser kun her i Marokko. Argan træet.

Træets frugter ligner lidt indtørrede oliven. Gederne klatrer i træerne og spiser argan frugterne. Som små klatreaber bevæger de sig rundt på grenene og finder føde i de tørre områder.

De marokkanske berberkvinder har også et godt øje til argan frugterne, for de ved, at olien fra stenene indeni har en masse gavnlige effekter på kroppen – både udvendig og indvendig.

Fra argan frugt til argan olie

Frugterne plukkes og det tørre frugtkød pilles af og bruges til gødning. Stenene knækkes og indeni findes et par små olieholdige kerner. Det er dem, der er guldet.

Hvis olien skal bruges til kosmetik, bliver det udvundet direkte af de friske kerner. 100 % ren og mekanisk presset olie.

Hvis olien skal bruges til madlavning, så knækker man argan kernerne og rister dem ved 110 grader i op til 25 min. – hvorefter de presses mekanisk. Smagens dybde og karakteristika kan formes gennem hvor lang tid man rister kernerne.

Forskningen har vist, at olien er meget stabil og ikke oxiderer ved denne behandling, men blot får den mere karakteristiske nøddeagtige smag. Så de mange umættede fedtsyrer, som er så speciel for olien forbliver gode og aktive. Desuden bliver nogle af de ufordøjelige stoffer nedbrudt ved varmebahandlingen.(1)

argan olie

Har din argan olie været igennem en ged?

Den færdige olie er let rav gylden i sin farve og kan indeholde bundfald. Det er helt i orden.

MEN den må ikke lugte grimt af ged – så har du fået fat på en af de variationer, hvor arganfrugten er blevet spist af en ged.. kommet ud igen, og derefter samlet sammen og brugt til olie presning.

Denne version er ikke særlig eftertragtet – og det kan man måske godt forstå.

 

Er den sund?

Vær sikker på at din olie altid kun indeholder 100% ren argan olie under navnet Argania Spinosa Kernel Oil. Der kan være dårlige kvaliteter, som er iblandet kemi. Undgå dem.

Det er kun indenfor de sidste par år, at der har været lavet forskningsstudier på argan olie, da den pludselig blev populær som gourmet olie. Men der er flere studier der peger på argan oliens sundhedsfremmende virkning og endda taler om den som et muligt nyt super food.

Pga. sit høje indhold af umættede fedtsyrer, stærke antioxidanter, vitaminer og mange fytokemikalier (forsimplet: planternes egne immunstoffer) anses jomfru argan olie for at have en anti diabetisk effekt samt afhjælpe forhøje blodtryk, Hyperlipidæmi, hypoglykæmiske og hypocholesterolemiske aktiviteter samt muligvis en forebyggende rolle ift cancer (2,3)

Studier har også fundet CoQ10 og melatonin som nogle af de stærke antioxidanter i argan olie (4)

Alle disse fine forskningsord betyder på godt dansk, at argan olien anses for at kunne hjælpe imod sukkersyge, hjerte- karsygdomme og kræft.

Du kan altså med fordel spise 1 – 2 spsk af olien om dagen, men brug den helst  uopvarmet. Spis den i dip og på salater – i smoothie eller juice.

Der forskes videre for at give tyngde.

Den specielle fedtsyresammensætning

argan olie

Alle olier består af en masse forskellige fedtsyrer og det er sammensætningen af dem, der gør enhver olie unik.

Argan olie består af ca. 37 % alfalinolensyre som er en essentiel omega 3 fedtsyre, der har betydning for hjernen og hjerte-kar systemet. Essentiel betyder, at vi ikke kan danne den selv i kroppen men skal have den gennem kosten.

Ca. 43 % er oliesyre, en umættet essentiel omega 9 fedtsyre, der virker antiinflamatorisk og dermed hjælper mod hævelser, smerter og betændelsestilstande i kroppen.

Desuden indeholder argan olie palmatinsyre, stearidonsyre og en lille smule essentiel omega 6 fedtsyre kaldet linolsyre.

Sammenlignet med andre olier er det altså den store mængde af alfalinolensyre der er vigtig. Her overstiger den langt alle – undtagen hørfrøolie.

Det er ret interessant, da der ikke er så mange gode vegetabilske kilder til omega 3.

Der er altså mange gode grunde til at lege med den gyldne poetiske og sunde olie i køkkenet.

ENJOY

Underskrift

 

 

 

2

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kilder:
(1) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23472454
(2) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23836726
(3) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22537213
(4) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23472457