+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk

Ris a la mande af gårsdagens rester

Hvorfor får man kun ris a la mande juleaften – det er da synd.

Ris a la mande er en fantastisk måde at udnytte sine rester fra igår….hvis du har fået ris, perlebyg, perlespelt eller andet korn.

Denne her udgave er lidt alternativ – både fordi du kan bruge forskellige slags korn men også fordi der er dadler og chokolade i. Det giver desserten en skøn sødme og fylde, som rækker ud over den klassiske flødeskum.

Ris a la mande ingredienser

  • 100 g kogt kold ris, perlebyg eller andet korn
  • 40 g dadler
  • 40 g mandler
  • 40 g mørk hakket chokolade
  • vanilie
  • ¼ l piskefløde…måske lidt mere
  • frysetørret hindbær
  • evt smukt tørrede blomsterblade

Fremgangsmåde

Hak dadler, mandler og chokolade. Pisk fløden til skum og bland sammen med det hakkede og de kolde ris.

Hvis den bliver for stiv, så spæd op med en lille sjat mælk.

Pynt med forskellige farver…. Evt smukke blomsterblade eller guldstøv.

Et pift af østens sødme

Denne skønne klassiske dessert fra Frankrig får her et lille pift af østens mystik og sødme med dadler og chokolade. Du kan også prøve med abrikoser eller hakkede pistacie nødder.

Hvis du trænger til en lidt mere klassisk dessert, så kan du prøve denne chokolademousse.

ENJOY

Underskrift