Opskrifter

Pink rødbede tzatziki, ærtepure og hokkaido creme

rødbede tzatziki, ærtepure og hokkaido creme

Tzatziki med et twist sammen med to gode venner

En hurtig smuk lille råkost med kant. Dette trekløver af lækre cremer klæder hinanden utrolig godt både i farver og smag. Det er super sundt for både smagsløg, øjne og celler. Du kan imponere på meget kort tid og de kan gemmes nogle dage på køl.

Pink rødbede tzatziki

Jeg er vild med denne pink rødbede tzatziki – er super godt tilbehør til det meste. Den har både sødme og skarphed og er fuld af kraft og vitaminer.

  • 1 stort æble
  • 100 g rødbede
  • 50 g mandler eller græskarkerner, hakkede
  • 1 spsk. frisk revet peberrod
  • 3 dl græsk yoghurt eller skyr
  • 1 spsk. honning
  • saften fra 1/2 lime
  • salt og peber

 

Skræl de rå rødbeder og riv dem groft sammen med æblerne.

Hak nødderne groft og rist dem evt. i ovnen kortvarigt til de er gyldne ca. 5 – 10 min ved 200 grader. Lad dem afkøle

Rør yoghurten med honning, lime, salt og peber og vend de revne æbler, rødbeder, peberrod og nødder i.

Ærtepure

Denne ærtepure har haft succes i mange sammenhænge. Den er så nem, at man tror det er løgn og så sød og blød og lækker at det er den rene vege comfort food. Hvis du TRÆNGER til noget sødt og godt så prøv denne her på et godt brød….og så er den bare så smuk grøn.

  • 100 g optøede ellr friske ærter
  • 2 fed hvidløg
  • salt og peber
  • et par dråber æbleeddike
  • evt lidt olie

Blend det hele sammen til en blid ærtepure.

Hokkaido creme

Hvis du ikke lige ved hvad du skal bruge de små skønne hokkaido græskar til, så er her en god ide til aftensmad.

  • halvt hokkaido græskar (de økologiske behøves ikke skrælles – blot vaskes)
  • to fed hvidløg
  • en lille frisk rød chili
  • 3 dl sødmælk eller 1 dåse kokos mælk
  • en anelse æbleeddike
  • salt og peber

Skær hokkaido græskaret i mindre stykker og kog det i mælken sammen med chili og hvidløg i ca. 10-15 min ved svag varme. Når det er helt mørt blendes det – hold lidt af mælken tilbage, som du kan spæde op med hvis det er nødvendigt, men pas på at det ikke bliver for vådt.

Server de tre cremer med en grøn salat, brød eller grønsagsstænger.

 

ENJOY

Underskrift

 

 

 

1 Comment

  1. Pingback: Madpakke inspiration? Værsgo!

Comments are closed.