Brevkasse
Leave a comment

Hvis bare jeg kunne lære at spise almindeligt…

Hej Katrine

Jeg har gennem de sidste par år døjet med spiseforstyrrelsen overspisning / yoyo-vægt.

Er ikke overvægtig. I perioder spiser jeg alt det forkerte og alt alt for meget og i de andre perioder hvor jeg så taber mig spiser jeg rigtigt eller måske lidt for lidt. Det er selvfølgelig et symptom på noget andet som jeg er ved at finde ud af. Men det der interesserer mig (og driller mig) er sådan noget med følelserne omkring mad og mundfullness osv.

Har forresten også PCO, så der kan også være noget rod med mæthedsfornemmelsen. Er ikke så interesseret i økologi og den helt revolutionerende kostomlægninng (fx vegetar eller sådan noget).

Hvis bare jeg kunne lære at spise almindeligt og ikke tænke på mad konstant (både i de gode og dårlige perioder) ville det hjælpe mig meget.

Hilsen lise

 

Kære Lise

Tak for din mail.

Mht PCO, så handler det jo meget om insulin og blodsukkerstabilitet. Når man har Poly Cystisk Ovariesyndrom er man disponeret for insulinresistens, ligesom man ogå er, hvis man er overvægtig eller ikke giver sin krop motion nok.

Insulin er et vigtigt hormon som produceres i bugspytkirtlen. Insulin hjælper med at transportere sukker ind i cellerne. Dvs at når man har spist noget mad med kulhydrat og blodsukkeret stiger, vil der frigives insulin, som får sukkeret videre ind i cellerne til energi.

Hvis man bliver insulinresistens, kan insulinen ikke længere lukke sukkeret ind i cellen, dvs der er masser af sukker og insulin i blodet, men der kommer ikke energi ind i cellen. Insulinet vil så øge omdannelsen af sukker til fedtdepoter især omkring maven. Det er muskelcellerne der bliver resistente ikke fedtvævet.

Det vil sige, at det er godt at få skabt sig nogle gode stabile madvaner, med lavt kulhydratindhold og godt med proteiner og gode sunde olier – her mener jeg de koldpressede. Madvarer som mandler, nødder, avocado, æg, fisk, oliven, magert kød og masser af grove grønsager.

Du kan evt være opmærksom på GI Glykæmisk Indeks, som er et mål for hvor hurtigt en madvarer får dit blodsukker til at stige. Det er oprindeligt udviklet til diabetes patienter, men alle mennesker kan have gavn af det.

Kort fortalt tager man udgangspunkt i et helt lyst baguette flute som man sætter til 100 – på niveau med sukker, da ens blodsukker vil stige på niveu med sukker ved indtagelse af rent baguette.

Protein, fedt og fibre vil sænke tallet. Det vil sige, at man også aktivt kan sænke GI ved at indtage eks brød sammen med kød, ost, humus eller andet tungere. Det bliver dog lidt tricky, idet en enkelt fødevarers GI ændrer sig med modenhed og tilberedning. Men i den store sammenhæng kan det være interessant.

Når du har været så optaget af mad, har du sikkert en masse gode ideer, viden og inspiration. At få SKABT de gode stabile madvaner hænger meget sammen med dit andet emne – nemlig følelserne og mindset omkring mad og hvad det betyder og hvad DU betyder.

Du skrev mundfullnes i din mail – fantastisk ord…. dækker både konceptet mindfull og hele det underbevidst omkring spisning, craving og have munden fuld. Skønt ord. 🙂 Tak for det.

Well….at være så fokuseret på mad, må du mærke efter om det kræver noget hjælp til at give slip eller om du kan arbejde med det selv. Sådan et fokus kan jo enten være en skøn passion eller en besættelse – hvordan føles det for dig?

Der er jo mange måder at få hjælp på – det behøves ikke at være en psykolog…men det kan det også. Det kan også være en afbalancering hos en dygtig kinesiolog eller andre alternative behandlings former. Det kommer helt an på hvad der giver mening for dig og hvor meget energi du gider bruge på det bagvedliggende følelsesmæssige.

Ofte vil der dog være et tema omkring selvværd og kærlighed og omsorg i maden.

Du kan ALTID arbejde med her og nu med at self-compassion i forhold til din mad. Du kan f.eks hver gang du spiser lige være opmærksom på hvad det GØR ved dig. Du kan inden du spiser, inden i dig selv sige ” Det her måltid giver mig den omsorg, kærlighed og næring som jeg har brug for. Jeg behøver ikke tænke på mad inden næste måltid. Tak” …eller hvilken sætning der nu taler til dig og dit tema.

Prøv det i en uge og se hvordan det virker for dig. Giv sætningen opmærksomhed og mening. Den er din. Ingen andre behøves at vide om det hvis du ikke har lyst til det…det er dit personlige arbejde.

Jeg hæfter mig lidt ved, at du skriver “hvis bare jeg kunne lære at spise ordentligt…så..” Det kan godt være lidt af en fælde, som vi tit kan falde i…at tænke HVIS BARE nu …SÅ vil alt være bedre. Fælden ved det er, at vi kan komme til at flytte fokus væk fra HER og NU og vores ansvar og handling. Når vi siger “Hvis bare… ” rykker vi os væk og hen i en offerposition, hvor de kan være svært at gøre noget.

Jeg tror inderligt på, at hvis vi istedet kan acceptere, hvor vi er lige nu med hele hjertet, så kan vi bedre rykke os. Hvis vi kan tage handlingen hjem til os selv igen. SÅ mit forslag til dig vil være, at give lidt tid til at mærke hvordan det er du har det helt konkret. Hvordan har KROPPEN det? Og bagefter hvordan har DU det med det? Accepter det og lad det være der. Giv det plads.

Det kan godt være at du bliver ked af det men det er ok. Du er helt ok lige nu. Ked-af-det-hed, væmmelse..alt muligt. Det er bare energi der flyder igennem os. Det ER ikke os. Kig på det og giv slip. Når det er faldet til ro og evt følelser er igennem og væk. Så mærk efter hvad der kommer til dig af styrke, kærlighed og handling. Lyt til hvad kroppen fortæller dig den har brug for. Og giv den så hvad den har brug for, som du ville give det til en god ven.

Håber du kan bruge det og god arbejdslyst

Ha en dejlig dag

Skærmbillede 2014-04-01 kl. 13.29.12

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *