Sundhedsunivers
comments 35

Husker du at tage handsker på, når du piller din mandarin?

mandarin

Mandarin med nervegift – nej tak!

For at undgå skimmel, svamp og insekter bliver konventionelle mandariner, appelsiner og citroner sprøjtet og overfladebehandlet med skrappe midler.
Det er især insektgiftene kaldet organofosfater, altså en nervegift til dyr, som er sat i forbindelse med at skade børns hjerner. I USA har forskningen vist hjerneskader og lavere IQ hos børn af mødre, der havde været meget udsat markant for disse stoffer, som at arbejde i drivhuse. Altså ved en prenatal eksponering.

I Danmark har forsøg på Syddansk Universitet vist at op til 99% af de undersøgte børn havde spor af disse gifte i urinen.
Scarry shit ik?

Der er giftrester i gennemsnitligt 70% af udenlandsk frugt og de konventionelle mandariner, klementiner og appelsiner har stort set ALTID sprøjtegifte på skallen, som trænger ind i frugtkødet, så du kan ikke bare vakse det af.

Selv om der ikke er evidens for skader efter fødslen, er jeg personligt rigtig glad for forsigtighedsprincippet.

Økologisk citrusfrugter uden cocktail

Handskerne er selvfølgelig bare for sjovt ……
Men et godt billede som min skønne ven og kollega Lise Faurschou Hastrup plejer at bruge.

I den økologiske produktion er disse stoffer ikke tilladt, så hvis du vil undgå giftrester, så køb de økologiske mandariner

Måske synes du, at det er for dyrt at købe økologisk, men tænkt på at du kan bruge skallen til te og kager.
Til gengæld får du ikke gavn af cocktaileffekten…og det vil du heller ikke. Det er nemlig ikke så festligt som det lyder. Cocktaileffekten er et udtryk for at den samlede effekt af alle de mange giftstoffer som blandes sammen til en stor sprængfarlig cocktail, som vi ikke kender samspillet imellem.
Den amerikanske professor Philip Landrigan taler ligefrem om en tavs epidemi hvor forureningen med metaller, opløsningsmidler, pesticider og andre hjernegifte hver især og tilsammen hæmmer hjernens udvikling hos fostre og mindre børn.
Tænk lige på alle de mandariner du eller dit barn spiser i december…..

SÅ tror jeg nok, at jeg gerne vil betale den femmer mere.
Hvad med dig?
ENJOY

Læs også mit indlæg om hvorfor vi skal spise grønt – også selv om det er konventionelt

Læs mit indlæg om hvorvidt pesticidrapporten bliver årets gyser

 

Underskrift

3d

 

 

Er du interesseret i nyhedsbrev er du velkommen til at skrive dig op her.

Du får desuden min lille e-bog samt får gode huskeregler om kvalitet og sundhed.

OG – Hver måned får du en oversigt over sæsonens grønt samt opskrifter mm.


 


 

35 Comments

    • Katrine Juul says

      Hej Sofie
      Helle Raun Andersen, som har fulgt de danske børn, henviser på sin universitetsside til denne artikel,som jo ikke er en forskningspublikation men som hun står inde for. http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/forbrugerkemi/ECE1960165/danske-boern-har-sproejterester-i-urinen/
      Den anden danske forsker Philippe Grandjean udtaler sig her på http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/pesticider
      og du kan finde mange artikler på pubmed…bla. disse to
      http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2898869/
      http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18226078
      Faktisk har Frisk og Bitz lige lavet et kommercielt program hvor de undersøger sagen. Du kan se det her http://www.dr.dk/tv/se/madmagasinet-bitz-frisk/madmagasinet-10
      kh Katrine

      • Sofie says

        Hej Katrine,
        Tak for hurtig tilbagemelding og godt at du har baggrundsmateriale i orden 🙂
        Jeg håber virkelig at de vil lave undersøgelser af sammenhængen mellem den frugt børnene spiser og pesticidresterne i deres urin. Kan sagtens se at en korrelation virker sandsynlig, men det kan også være farligt at konkludere årsag-virknings sammenhæng, på baggrund af uafhængige målinger.. Der er forskel på at gravide udsættes for en stor eksponering ved deres arbejde (den med roserne i Ecuador) og derfor ses lavere IQ hos deres børn senere og den direkte eksponering børn får, når de skræller mandariner.
        Jeg synes det er lidt uhyggeligt hvor mange fødevarer der overskrider grænseværdierne ifølge rapporten fra fødevarestyrelsen, selv en lille del pesticider i de økologiske produkter.

      • Jonas Kristoffer Lindeløv says

        Udtalelser vejer ikke så tungt. Jeg har set mange forkerte ting komme ud af forskeres mund, som ville være fanget i peer review (er selv forsker og ved hvor let det er at komme til at sige noget upræcist).

        Til de to akademiske artikler, så prøv at læse deres abstracts og genovervej om du vil bruge dem til at understøtte dine påstande. De afviser nemlig eksplicit din pointe her. Først og fremmest handler de om pesticider og ikke organofosfater, men da de har relativt ens virkning (ifølge wikipedia) og du citerer studierne som om de har direkte relevans, kan vi kigge på hvad de konkluderer i deres abstract:

        Begge artikler viser, at pre-natal eksponering (igennem moderen) til pesticider disponerer for dårligere ydeevne i skolen. Men begge artikler finder også, at ingen sammenhæng mellem post-natal eksponering og ydeevne i skolen. At pille en mandarin må siges at være post-natalt.

        Samtidig handler artiklerne om HØJE koncentrationer af pesticider. De undersøger forældre som arbejder med landbrug i Equador og Mexicanske familier i Californien. Det vil sige, hvor man indånder, berører osv. som en del af ens daglige fuldtidsarbejde. Det er en anden eksponering end at pille en mandarin.

        Jeg er på ingen måde ekspert i det her og har ingen baggrundsviden på forhånd. Jeg deler din gejst for at tænke over, hvad vi spiser og hvilke kemikalier vi omgiver os med. Men jeg kan også læse et akademisk abstract.

        http://en.wikipedia.org/wiki/Organophosphate
        (SDU-linket henviser til den ene artikel)

        • Katrine Juul says

          Hej Jonas Kristoffer

          Tak for din kommentar til mit blogindlæg om mandariner!

          Du har fuldstændig ret i at det er prænatal forskning fra USA i modsætning til de danske undersøgelser af skolebørn.

          Det var aldrig min hensigt eller antydning at have lavet en forskningsartikel – blot et lille blogindlæg, som var ment med humor og opfordring til at bruge ens egen sunde fornuft i forhold til at vælge bevidst hvad vi putter i munden. Jeg er fuldstændig klar over at en blog ikke er The Lancet 😉 Og jeg må sige, at det kom bag på mig med den store interesse…
          Men det er sikkert fint nok.

          Endnu en gang tak for at du gad at give dit besyv med på en sober måde

          Dejlig dag til dig

      • Jonas Kristoffer Lindeløv says

        Jeg kan se at artiklen er rettet til nu, og det bifalder jeg! Jeg kunne jo ikke lade være med at fact-checke lidt mere, nu hvor der er rejst spørgsmål ved brugen af kilder.

        http://www.kirj.ee/public/Chem/2007/issue_3/chem-2007-3-3.pdf
        Dette studie tester to forskellige pesticider i skallen af appelsiner i supermarkeder. Den ene slags går af med varmt vand og trænger ikke ind i frugtkødet. Den anden reduceres til 60 % ved vaskning og ca. 6.3 % af pesticiden er trængt ind i kødet (det er ca. 0.00001 gram for 250 gram frugt).

        Igen, jeg ved ingenting om dette område og hvorvidt dette studie er repræsentativt. Men det er da et sted at starte. Og det virker som en god idé at skylle mandarinerne i varmt vand frem for koldt vand og i hvert fald frem for slet ikke at skylle. Brug det hvis du vil 🙂

  1. molly says

    Stop dig selv!!! Har aldrig nogensinde brugt handsker og jeg lever endnu! Du er grunden til allergibørn… Please stop dig selv!

    • Katrine Juul says

      Kære Molly
      Hvis du læser indlægge kan du se at handsker selvfølgelig er en JOKE! Jeg kunne da aldrig finde på at pille en mandarin med handsker reallife. Og det skriver jeg også! Billedet handler blot om at der er mange pesticider i konventionelle varer. Og hvis du læste lidt mere på mit site – så vil du ser at jeg faktisk giver et modspil til alt det fanatiske, hvor dydens sti er så smal, at man kun kan træde ved siden af!….Du er velkommen til at kigge med…Men please stop sig selv med at lægge allergi ansvar på andre og ha en dejlig dag 🙂
      KH Katrine

    • Maria says

      Molly det meste allergi kommer af fejl på immunforsvaret – denne fejl kommer næppe af at holde sig til naturlige ting, men netop at ødelægge kroppen med kemikalier den ikke kan genkende, flere og flere får allergi, og mon ikke det er fordi vi fylder os med flere og flere forskellige kemikalier, både gennem mad, rengøring, forurening osv….., en for f.eks. 200 år siden.

  2. Rune Græsbøll (Cand. Scient. kemi) says

    Endnu en gang pseudo-videnskabelig ævl fra folk der ikke fatter at det handler om dosis. Vi kan detektere disse stoffer i ekstremt lave koncentrationer, så det er ikke underligt at de kan findes i urin fra børn – men det betyder altså ikke at det er i farlige mængder (årsagen til at de danske forskere fandt flere børn med spor i urinen kan ganske simpelt være at de brugte en mere følsom metode end dem fra USA).
    Når du så henviser til at der er påvist en sammenhæng mellem mængden af sprøjtegift hos små børn og gravide og børnenes mentale evner, glemmer du at gøre opmærksom på at de undersøgelser er lavet på kvinder (og deres børn) der arbejder med disse stoffer i landbruget og altså bliver udsat for millioner af gange mere af disse stoffer end hvis man spiser en mandarin.
    Dermed ikke sagt at man sagtens kan spise skrællen – det ville jeg lade være med 😉

    • Katrine Juul says

      Hej Rune
      Nu har jeg jo aldrig giver udtryk for at dette er en videnskabelig artikel – mere ment som et lille opråb om økologi med humor og sund fornuft. Du har fuldstændig ret i din pointe med doserne her – som med alt andet. Og de fleste overholder da også EFSA´s grænseværdier. Når det er sagt, så er jeg fortaler for forsigtighedsprincippet, idet vi rent faktisk ikke kender til samspillet mellem de forskellige pesticider.
      Og jo – økologisk appelsinskræl smager faktisk fortrinligt i en kage 😉

  3. Karin Andersen says

    Øhhh…. jeg tror ikke jeg har set skyggen af en mandarin i Danmark de sidste 30 år. Jeg ELSKER mandariner og ville rigtig gerne vide hvor de kan købes. Clementiner menes der vist…… eller hvad?

    • Karin, jeg så økologiske mandariner i Kvickly i fredags. 😉 Og ja, det var mandariner, for jeg studsede faktisk lidt over det, da jeg ikke synes jeg har set dem i lang tid. 🙂

  4. I mine øjne har vi alle et ansvar i forhold til at passe på den klode vi bor på, vores drikkevand, vores børn, vores dyr og selvfølgelig også os selv. Det siger sig selv at kemikalier der slår svampe ihjel også slår en masse andet ihjel. Og det siger sig selv at alle de pesticider vi sprøjter vore planter og frugter med, ender i vores drikkevand. Og dermed i vore kroppe på et eller andet tidspunkt. Selvfølgelig er der forskel på at have arbejdet med pesticiderne til daglig og på at have spist nogle sprøjtede afgrøder. I dette tilfælde clementiner eller appelsiner. Tak Katrine for at sætte fokus på dette problem. For jeg synes virkelig det er et problem. Og ve den der åbner munden. Man skal hurtigt få mundkurv på, hvis man vover at udtale sig. Lad hjertet og fornuften tale❤️

  5. Anne Lykkeskov Hansen says

    Tak Katrine Juul!!
    Er lige støt på dig i dag, jeg troede jeg var det eneste rationelt tænkende menneske tilbage i DK.
    (selvironi kan forekomme)
    Selvfølgelig kan leveren overkomme at rense meget skidt ud af kroppen, men det forudsætter at din kost er optimal. Jeg snakkede med en biodynamisk gartner, de havde fået lavet målinger på mikronutrienterne i deres grøntsager. Blandt andet deres gulerødder indeholdt 4 gram (!!!) mere cvitamin end deres ØKOLOGISKE nabos grøntsager. Så tør jeg ik jeg ik tænke på hvor næringsfattige konventionelt dyrkede grøntsager er! Vi er sgu nødt til at være kritiske, og tænke i helheder, vi er nødt til at tænke ud af boksen og spørge os selv hvorfor flere og flere får allergi kræft, depressioner osv.
    Kunne der være en sammenhæng?
    Behøves alting at være videnskabeligt bevist?
    Er det ik tilladt at tænke selv?

    • Katrine Juul says

      Hej Anne
      Tak for dit input <3
      Hvor vildt hva?....JA, selvfølgelig skal vi tænke i helheder og sammenhænge og ikke mindst passe på de ressourcer som vi har til rådighed

    • jette meyn says

      Hej Anne, det du skriver om gulerødder er faktuelt forkert. Hvor mange gram c-vitamin pr gulerod. blander du ikke a-vitamin og c-vitamin sammen.
      Det er nemt at løbe med en halv vind. Spis dansk så kommer der heller ikke uøkologisk benzin transport på brug af frugt fra andre dele af verden.

  6. Tak for et godt oplæg. 🙂 Og tak for de links du har lagt i kommentarerne. 🙂

    Kunne ikke være mere enig, selvfølgelig skal man ikke være fanatisk, men man behøver heller ikke være demonstrativt blind.. vi VED der er er sprøjtegifte på konventionelt frugt og grønt, og vi VED at der er væsentligt mindre gift i det økologiske, så er valget ærligt talt ikke særligt svært for mig personligt. Men folk skal da have lov til at fylde sig med skidtet, hvis de ønsker det, indtil de får en rapport de vil tro på. For mig er det sund fornuft at spise økologisk. Men sådan er vi jo så forskellige. <3

    • Katrine Juul says

      Hej Heidi
      Tak for input. Helt enig.
      Faktisk har jeg ingen mission på andres vegne!
      Personligt arbejder jeg med økologiomlægning i storkøkkener og er selvfølgelig en del inde i det, så det giver total god mening for mig.
      Jeg vil bare gerne hjælpe til et bevidst valg!
      Og nej til al fanatisme – ja til selvstændig tænkning
      …og hvis man hellere vil spise sprøjtegift end vitaminer – så fred være med det.
      <3

      • Anne Lykkeskov Hansen says

        “No amount of evidence will persuade someone who is not listening!”

  7. Gitte Hammid says

    Mon ikke øko mandariner/klementiner også har fået en eller anden form for overfladebehandling ? Oprindelses lande for dem er typisk Spanien, og uden behandling vil de måske være muggen/ gået i forrådnelse inden de når til Dk. godt du tager emnet op. G. H

    • Katrine Juul says

      Hej Gitte
      Fedt at du spørger til det!
      Nej – det er simpelt hen forbudt at bruge kunstgødning, pesticider OG overfladebehandling i den økologiske dyrkning. Det er også derfor at de ikke kan holde lige så lang tid derhjemme i køkkenet i en skål som de konventionelle, som du påpeger. Prøv at lave et forsøg med en konventionel og en økologisk mandarin ved siden af hinanden på bordet…..

    • Anne Sofie says

      Har du nogensinde lagt mærke til at der næsten altid er én rådden frugt i en kasse/et net?
      Det er fordi frugterne generelt plukkes før de er helt modne og så pakkes med en færdig-/overmodnet frugt der hjælper med at fortsætte modningsprocessen via de stoffer den producerer i det stadie af sin udvikling.
      Dermed kan vi få helt nymodne mandariner fra Spanien 🙂
      Det er i hvert fald hvad jeg fik forklaret af leverandørerne til min seneste arbejdsplads, som havde det gyldne Ø-mærke

      • Katrine Juul says

        Hej Anne Sofie

        Ja en del frugter udskiller en luftart, der hedder ethylen og som fremmer modningen. Dette kan både bruges naturligt og kontroleret når frugten opbevares, inden den kommer ud i butikkerne. Man kan jo også gøre det selv ved f.eks at lægge en banan eller et æble sammen med umodne avocadoer.

        Dejlig dag til dig

  8. Tina Hansen says

    Overdrivelse fremmer forståelse… Det er bare ikke særligt heldigt, når man henviser til forskning, rapporter og deslige – så skal man have fakta i orden og referere korrekt.
    Du undskylder med, at dette ikke er en videnskabelig artikel og at du derfor gerne må bruge kilderne lidt som du vil, men du har et ansvar overfor læseren, når du refererer til forskning.
    Jeg deler i øvrigt din holdning til konventionelle citrusfrugter, og derfor er det bare SÅ vigtigt, at der ikke er slinger i valsen, når vi prøver at informere andre.

    • Katrine Juul says

      Hej Tina

      Tak for input.
      Du har fuldstændig ret i, at man skal have sine kilder i orden, selv om det ikke er en videnskabelig afhandling – og det synes jeg nu egentlig også at jeg har. Jeg refererer ikke noget som kilderne ikke siger.

      kh katrine

  9. Christina says

    Kære Kathrine jeg tror der er noget du har misforstået: Det er sådan at skallen på citrusfrugt naturligt indeholder toxiner (giftstoffer) som i store mængder kan være giftige – men især over for insekter og mug/skimmelsvamp. Bl. andet indeholder de D-limonene og en acetylholinesterase-hæmmer der kan være denne nerve-gift du taler om. Men det er altså ikke fra sprøjtemidler så det hjælper ikke at spise økologiske citrusfrugter lige hvad det angår! Sørg gerne for at have dine kilder i orden inden du laver sådanne indlæg – Bt og politikken er IKKE pålidelige kilder i disse tilfælde.
    MVH molekylærbiologen

    • Katrine Juul says

      Kære Christina

      Jeg henviser ikke til citrusfrugters egne toxiner.
      Det jeg skriver om er en pesticidgruppe, kaldet organofosfater, som hindrer insektangreb ved at fungerer som nervegift for insekterne.

      Disse må ikke bruges i økologisk produktion.

      KH Katrine

  10. Kære Katrine

    Først og fremmest deler jeg dit ønske om at udbrede økologien mere i vores samfund, idet vores fælles jord snart ikke kan klare flere pesticider mv.

    Når det er sagt, så vil jeg bede dig overveje følgende når du skriver dine blogindlæg.

    Jeg ved ikke hvor populær din blog er, hvor mange læsere du har, om du lever af det og om du bruger annoncekroner på at promovere din blog på eks. sociale medier. Uafhængigt af hvad du kan svare ja eller nej til, så er du i mine øjne en del af journalistikken og bør som følge heraf overveje nøje hvad du skriver. Vi lever i en tidsalder, hvor nyheder ofte blot er en flygtigt læst overskrift, hvor detaljen eller “joken” ikke kommer frem!

    Lad mig uddybe. Dette blogindlæg dukkede i dag op i mit og min hustrus nyhedsfeed på Facebook, fordi en af vores fælles venner havde kommenteret på det hos en tredje person. Når dit blogindlæg præsenteres på Facebook, så ser man kun overskriften og følgende “introtekst”:

    “En konventionel mandarin er sprøjtet med nervegifte – og det kan du ikke skylle af. Det kan muligvis give hjerneskader og lavere IQ hos eksponerede børn.”

    Nu er min hustru tilfældigvis gravid med vores andet barn og vores første søn (knap to år) elsker mandariner. “Mig pille selv”, som han siger. Hun kom nærmest løbende ind til mig da hun havde set “artiklen” på Facebook. Ja, for dit blogindlæg ser meget professionelt ud på Facebook og det bliver præsenteret som en artikel! Så hun når kun at læse overskrift og introtekst, og bliver naturligvis meget bekymret for, om hun ved at lade vores søn selv pille sine mandariner, har udsat ham for pesticider og om han nu risikerer hjerneskade?!? Og hvad med det ufødte foster, er det også i fare?!? Bekymringerne er pludselig mange og det gavner ikke en vordende mor!

    Så min pointe er, at du er en del af journalistikken og der skal selvfølgelig være plads til artikler der skaber debat. Men du har også et ansvar for, at hvad du skriver er faktuelt og der er mange måder man kan lægge op til en debat om økologi mv., uden at det behøver at være sensations-journalistik og overdramatisering! Så tænk dig lige om næste gang du skriver om dagligvarer, hjerneskade og gravide i kombination, og særligt om hvordan det præsenteres og læses på sociale medier. Det kunne jo være at du skabte mere frygt og angst, end debat og oplysthed…

    Tak.

  11. Stine says

    Hej Katrine.
    Fedt med så megen debat omkring så vigtigt et emne. .. Det har sgu fået hr og fru Danmark op af Sofaen!
    Alt med måde – har jeg engang lært af min gamle mormor…

    Og til Lars – mon ikke du skulle give din kone fx Berlingske tidende, istedet for at hun skal læse sine “nyheder” på Facebook. Den svipser står vist for hendes egen regning – og må jeg indskyde ordet kildekritik? !!

    Venligst
    Stine

    • Katrine Juul says

      Hej Stine
      Tak for dit input.
      Ja jeg må nok sige, at det har skabt noget debat…over 130.000 mennesker læste den i løbet af et par dage. Det havde jeg ikke lige regnet med.
      Men fint nok.
      Helt ok med Lars og konen – det var ikke meningen at skræmme livet af folk.
      Det er en klog mormor du har 🙂
      Dejlig dag til dig

  12. Pingback: Først grønt - Så økologisk! - Katrine Juul

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *