+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk

Heartfulness meditation

Heartfulness er meditation på med hjertet, hvor livsenergi strømmer fra.

Det er en stille opmærksomhed på vores væren og nærvær med vores egen bevidsthed. Alle kan meditere med hjertet. Det er nok den mest enkle form for meditation, da der ikke er mantraer, billeder eller andre ydre manifesterede ting at fæstne opmærksomheden på. Man går direkte til essensen.

At det er så enkelt gør det ikke nødvendigvis nemmere – blot mere direkte og effektivt.

Heartfulness er en meget simpel måde at forbinde sig med sin egen og hele universets energikilde og dermed skabe sig et lille frirum af fred og ro, som man kan tage med sig ud i sin travle hverdag.

Du kan bruge Heartfulness på mange planer, fra en stille fem minutters afslapning til en dyb spirituel meditation med yogisk transmission. Det afhænger fuldstændig af hvad du har lyst til at fordybe dig i.

Hvorfor meditere på hjertet?

Der er så mange ting vi kan bruge vores tid på og vi blive hele tiden bombarderet med indtryk og tilbud – så hvorfor overhovedet bruge tid på meditation?

Langt de fleste af disse indtryk bunder i de ydre naturlove for energi, som vi i vores samfund er meget optaget med naturvidenskaben.

Heartfulness handler om de indre naturlove for energi.

Alting bruger energi og energien flyder hele tiden.

Du kender følelsen af at være drænet for energi og du kender følelsen af at være sprudlende med energi. Hvor kommer den energi fra?

Den energi – livsenergi er hele tiden til rådighed. Om du kan mærke den handler om hvorvidt du åbner dit hjerte for den eller lukker dit hjerte.

Ligesom solen hele tiden skinner og du kan vælge at stille dig ud i den og nyde det eller du kan gemme dig i skyggen. Solen er den samme. den skinner bare. Ligeledes strømmer livsenergien hele tiden og vi vælger om vi vil åbne os for den eller lukke af.

I Heartfulness meditation træner man at holde sit hjerte åbent for forbindelsen med denne livsenergi.

Man lukker ubevidst for at beskytte sig selv ud fra gamle erfaringer og mønstre. Så samtidig med at man øver sig i at åbne hjertet, arbejder man bevidst med at aflægge sig nogle af de mønstre, som gør at vi ubevidst nogle gange lukker af.

Så hvorfor meditere? Jo, for at kunne forbinde sig med sin livsenergi og dermed mindske stress i hverdagen og istedet øge livsglæden og nærværet.

Hvad giver Heartfulness mig?

For mig har Heartfulness været helt afgørende for at føle mig centreret og forbundet i mig selv og give overskud til at gå ud i verdens turbulens.

Det giver mig en dyb glæde og taknemmelighed og en følelse af at vi allesammen i bund og grund ikke er så forskellige – ja faktisk er vi alle forbundne. Og når vi er det, behøver vi ikke længere at vurdere hinanden hele tiden, men kan prøve at skabe mest muligt glæde omkring os.

Heartfulness er erfaringsbaseret og det betyder, at du er velkommen til at prøve dig frem – der er ikke noget forkert, så længe det føles godt og rart i dit hjerte.

Prøv Heartfulness

Der er Heartfulness meditationscentre mange steder i Danmark og udlandet, hvor du kan mødes med andre, der er interesserede i meditation og få instruktion og deltage i fællesmeditationer og kurser.

Har du lyst til at vide mere eller prøve mere, så kan du tjekke hjemmesiden Heartfulness. Du er også velkommen til at skrive til mig og tage en snak eller blive guided videre.

ENJOY