Opskrifter
Leave a comment

Grønkålssalat med dadler og ingefær

grønkålssalat

Denne grønkålssalat er ret skøn og har både bid og sødme. Blandingen af ristede croutoner og mandler i chili giver et ekstra pift.

Salaten kan både bruges som tilbehør eller som en lille frokost ret i sig selv.

Ingredienser til grønkålssalat

200 g Grønkål
6-8 Dadler – gerne de store lækre Medjoul
50 g Mandler
50 g Daggammelt brød
Et drys chili og spidskommen
saft fra en halv Citron
Olivenolie
Ingefær
Salt og peber

Fremgangsmåde

Varm en lille smule olie på en pande med spidskomme og chili efter behag. Rist heri en blanding af mandler og brød revet i mundrette bider. Lad det riste indtil brødet har taget farve og er blevet sprødt. Lad blandingen afkøle lidt på noget fedtsugende papir.

Skær dadlerne i mindre stykker.

Vask grønkålen godt og tag den grove stok fra. Afdryp det. Skær eller riv kålen i mundrette bider – ikke helt fint og læg det på et fad.

Dryp citronsaften og riv ingefær hen over i den mængde du kan lide. Jeg vil bruge hvert fald en spsk fuld og det bliver lidt stærkt. Vend det rundt i kålen.

Anret mandler, croutoner og dadler sammen med kålen og drys med salt og peber.

ENJOY

Underskrift

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *