+45 61 60 76 08 kontakt@katrinejuul.dk

Dette er brød ligner og smager som almindeligt rugbrød

Som erstatning for almindeligt rugbrød bager jeg et par gange om ugen nogle super skønne brød i rugbrødsforme og nu vil jeg dele med dig hvordan jeg gør.

Jeg håber, at du på den måde kan få en bedre fornemmelse end ved bare at få en opskrift. Jeg har altid en opdateret bagekasse. Det vil sige en lækker kasse fyldt med forskellige frø, gryn og kerner i glutenfri kvalitet samt en lille kaffekværn.

Glutenfri rugbrød

Til et enkelt madpakkebrød bruger jeg 7 dl vand – jeg bager altid to ad gangen og gemmer et brød i køleren…de skal nok blive spist. Til et brød bruger jeg ¼ pak økologisk gær.

Alt efter hvor groft jeg vil have det, kværner jeg det meste….husk dog aldrig at kværne hørfrø, da de indeholder meget omega 3, som måske vil harskne hvis frøet er åbnet, iltet og har fået fået lys og varme.

Der er lidt uenighed på dette punkt. Nogle studier viser, at så længe der ikke er tale om ren presset olie, men et kværnet frø, så er der stadig en beskyttelse, der gør at olien ikke harskner.

Græskarkerner kan man også diskutere om hvorvidt de kan tåle denne behandling.

Ingredienser

glutnfri rugbrødMængdemæssigt skal du bruge: 7 dl Vand røres med ¼ pk gær og en spsk chia frø eller husk/loppefrøskaller og står og gelerer i nogle minutter. Heri røres 1 tsk uraffineret salt….og mit meget uøkologiske fif er et par dråber malt eller kulør hvis brøet SKAL ligne rugbrød for a sælge…sorry men det virker. Men gør det ikke for sundheden!…

3 dl frø og kerner efter hvad du har lyst til – hørfrø, solsikker, sesam, græskarkerner, mandler, nødder,….
3 dl havregryn – hele eller kværnede.
4-5 dl mel blandet af; Kikærter, ris, boghvede, majs, quinoa mm

NB: Havregryn er i sig selv glutenfri, men kan være forurenet af andre korn i forarbejdningen – så hvis du skal være på den helt sikre side, så køb glutenfri havregryn.

Fremgangsmåde

Bland det hele sammen til en klæbrig dej med konsistens som en bedstemor underarm….er den for veltrænet bliver brødet for tørt. Hæld dejen i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og lad den hæve i et par timer…det behøver ikke være så præcist…sådan som det passer ind i resten af dagen…min 3 timer.

Bag brødet i en varmluftsovn ved 175 grader i ca. 65 min. Prøv at mærk på det – det må ikke give for meget efter når du trykker ovenpå det. Lad det afkøle på en rist og opbevar det i køleskabet.

Det sætter sig og bliver mere skærevenligt dagen efter. Kan varieres i det uendelige.

Hvis du trænger til lidt sødt, så prøv den her glutenfri chokoladekage eller glutenfri muffins med blåbær.

ENJOY

Underskrift

 

 

Vil du med på listen til at modtage emails fra Katrine Juul med artikler, events og kursustilbud mm?