Brevkasse
comments 2

Lavt blodsukker – spring ikke på hovedet i slikposen

Hej Katrine

Jeg vil meget gerne høre nogle råd omkring blodsukker, hvad du ville gøre, hvis du gik sukkerkold. Ville du bare trække lidt frisk luft, eller ville du spise et eller andet. Hvis ja, hvad?

Mange hilsner Ida

Hej Ida

Sikke et godt spørgsmål – tak for det!

Blodsukker

Fornemmelsen af at “gå sukkerkold” kender vi alle ind imellem og det hænger, som du så rigtigt siger, sammen med ens blodsukker balance.

Blodsukker betyder mængden af det sukker du har tilgængeligt i blodet som energi for dine celler. Når du spiser kulhydrat og det nedbrydes til glukose, vil din krop frigive insulin, der hjælper med at transportere sukkeret ind i cellerne, hvor det laves om til energi.

Det vil sige, når du lige har spist noget sukker ( og kulhydrat er det samme som sukker!), så vil dit blodsukker stige og du vil have masser af energi. Måske endda så meget at du bliver hyperaktiv eller rastløs. Det kan faktisk føles som om musklerne bliver irriterede, fordi ikke kan komme af med al energien med det sammen.

Omvendt vil et stort sukkerindtag også ret hurtigt fise af igen og du står tilbage uden energi. Der er nu ikke mere sukker i dit blid som cellerne kan bruge til at lave energi af.

Kendetegn ved lavt blodsukker kan være:

  • Utilpas
  • Træt
  • Svimmel
  • Kuldskær
  • Ryster
  • Irritabel
  • Lyst til at spise noget sødt, salt og fedt LIGE NU

Blodsukker venlig mad

Det er efterhånden ret sjældent at jeg går sukkerkold, fordi jeg ved, hvordan jeg skal holde mig en god stabil blodsukker balance.

Hele pointen er, at holde en stabil balanceret tilgang af sukker til kroppen, så der hele tiden er tilpas til at lave den energi du har brug for.

Det betyde IKKE at du hele tiden skal spise slik, for det ved vi jo nu, at det giver store udsving.

For det første, er der brug for at spise reglmæssigt. Spis nogle gode måltider med tre-fire timers mellemrum. Og småspis ikke hele tiden der imellem. Det er godt at mærke at din krop bliver sulten og reagerer på det.

Sørg for at dine måltider indeholder både kylhydrat, fedt og protein, så kroppen har et alsidigt måltid at arbejde med. Spis varieret. Du kan feks spise nogle nødder og mandler sammen frugt og grønt til snack.

Din krop har brug for groft og grønt, det giver mange fibre, der bl.a. hjælper kroppen med en god fordøjelse. Fibre er ufordøjelige kulhydrater, der fylder meget uden at have kalorier.

Glykæmisk indeks

Når man snakker om blodsukker, kan det være sjovt at kigge på glykæmisk indeks. Det er et udtryk for hvor hurtigt en bestemt madvarer får dit blodsukker til at stige.

Man har sat ren glukose til 100. Til sammenligning har fransk hvidt flute et GI på 95! Ris, spagetthi, kartofler og brød ligger alle over 70 og er dermed højglykæmiske.  Med mindre det er grove variationer som ligger helt nede omkring 40.

Fedt, protein og fibre nedsætter altså hastigheden for hvor hurtigt dit blodsukker stiger. Det er defor en rigtig god ide, at spise sine kulhydrater sammen med noget tungt og groft f.eks kød, ost, humus så man aktivt sænker glykæmisk indeks.

Det er dog lidt svært at regne helt med, da det ændrer sig efter modenhed og tilberedning.

Når læsset vælter…

Det gælder altså mest af alt om at være på forkant med sit blodsukker.

Hvis du alligevel får et for lavt blodsukker, så lad være med at vælte dig i slikposen.

Giv lige dig selv tid til at mærke kroppen og dens signaler. Hvad fortæller den dig? Måske har du ud over sukker også lige brug for lidt luft og en pause. Og noget at drikke.

Spis noget mad, hvor du både får noget hurtigt men godt sukker som f.eks en banan og samtidig noget sukker der frigives langsommere, så du ikke får et hurtigt dyk bagefter. Det kan også være en bolle med peanutbutter eller æg. Eller grønsagsmuffin. Eller en halv avocado på rugbrød. Eller?

Du kan også læse den her  spændende artikel af Gitte Gade omkring sukkerafhængighed.

ENJOY

Underskrift

 

 

2 Comments

  1. Pingback: Æggesalat med hytteost

  2. Pingback: Tab 5 kg inden jul - og det er ikke nok at smide tøjet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *